Europæisk parlamentarisme gennem 1.000 år

Historiske Dage er en to-dages festival, en messe og et mødested, hvor en række aktører samles for at gøre historien levende gennem nye formater og nye former for underholdning - og Europa-Parlamentets kontor i Danmark var naturligvis til stede.

I anledning af det kommende EP-valg den 9. juni inviterede vi chef for Middelaldercentret Andreas Bonde Hansen, historiker Vibe Termansen og bladtegner Erik Petri til at kridte vores fælles europæiske historie op. 

I løbet af festivalens to dage kom de forbi en række forskellige emner, som du kan læse om herunder. Oplæggene kunne desværre kun opleves på festivalen, men tegningerne kan du se ved at klikke på overskrifterne.
 

KORRUPTION, KUL OG KOMMISSÆRER: SKÆBNESVANGRE EUROPAVALG GENNEM 1.000 ÅR

En parlamentarisk tilgang til at løse Europas udfordringer er ikke noget nyt. Siden de germanske stammer forenede sig i Det Tysk-romerske Rige, har Europas vigtigste magthavere samarbejdet og modarbejdet hinanden gennem forhandlinger og valg. Tegner Erik Petri udfyldte lærredet, mens kulturarvsforsker Andreas Bonde Hansen fortalte om begivenheder lige fra latrinkollapset i Erfurt i 1184, over valget af de habsburgske firehundredårige Europaherskere til det første valg til Europa-Parlamentet i 1979. Hvordan har valgene udviklet sig over tid, hvem kunne stemme, og hvilke paralleller kan vi drage til det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni, hvor 350 millioner borgere har mulighed for at stemme?

ARVEN FRA DEN HELLIGE RIDSDAG - FØRMODERNE PARLAMENTARISME I EUROPA OG DET TYSK-ROMERSKE RIGES POLITISKE INTRIGER

Et europæisk parlament er ikke noget nyt. Faktisk udviklede den førmoderne europæiske parlamentarisme sig i en glidende overgang fra de germanske stammeråd til den første fælleseuropæiske forfatning - Den Gyldne Bulle af 1356. I Det Hellige Tysk-Romerske Rige fandtes således 'Reichstag' - et parlament, hvor en meget stor del af Europa i århundreder afgjorde de vigtigste fælles politiske spørgsmål. Men hvad var hierarkiet, de politiske mekanismer og de mest slibrige intriger? Og hvilke demokratiske principper fra Det Tysk-Romerske Riges Rigsdag ser vi i Europa-Parlamentet i dag? 

MODERKONFLIKTER - GLEMTE KONFLIKTERS PÅVIRKNING AF VOR TIDS EUROPAPOLITIK 

Verdun-traktaten af 843, Den Teutonske Ordens storhed og fald i Baltikum, Habsburgerne og Belarus' turbulente skæbne efter Første Verdenskrig: Vor tids europæiske politiske virkelighed er proppet med gamle nedarvede konflikter, magtforhold og relationer, som de færreste tænker over, og de fleste har glemt. Men hvordan opstod de, og hvordan viser de sig i dag? 

PARLAMENTETS BYER

Hvorfor blev det lige Bruxelles og Strasbourg, der blev hjemsteder for Europa-Parlamentet? Hvad er disse byers historie, og hvad er det, der gør dem så pan-europæiske? Og hvilke andre byer har gennem historien huset fælleseuropæiske parlamenter, og hvilke spændende hændelser knytter sig til dem?

YES WE CAN, ELLER? EUROPA-PARLAMENTSVALGET PÅ POLSK

Der findes et sted i Europa, hvor det hele to gange i nyere tid er lykkedes befolkningen at slippe af med antidemokratiske styrer gennem fredelige valg: Polen. I 1989 fik den frie fagforening Solidaritet forhandlet sig til en fredelig overgang til demokrati ved østblokkens første delvist frie valg den 4. juni – længe inden Berlinmuren faldt. Og den 15. oktober 2023 stemte polakkerne det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS) fra magten med en rekordstor valgdeltagelse på 74 procent. Men det betyder ikke, at PiS er kastet på porten. Ved Europa-Parlamentsvalget tilbage i 2019 steg valgdeltagelsen markant til 45 procent, og PiS fik et overvældende resultat. Så hvad vil den stigende polske stemmelyst betyde for Europa-Parlamentsvalget til juni? Livetegner Erik Petri og historiker Vibe Termansen fortæller om den historiske baggrund for Polens splittelse mellem autokrati og demokrati.

FRA FUPVALG TIL FUPVALG 

De "valg", der blev gennemført i det østlige og sydlige Ukraine i efteråret 2022, var ikke noget Putin og hans kreds fandt på. De bygger på traditionen fra Anden Verdenskrig, hvor Sovjet gennemførte "valg" i de områder af Polen og Baltikum, de annekterede. Resultatet dengang var en overvældende opbakning til, at områderne skulle tilslutte sig Sovjet. Meget overvældende. Et sted var der hele 122 procent, der stemte - og resultatet var kendt i Moskva, før afstemningen var afsluttet. Historiker Vibe Termansen fortæller om fupvalgenes historie.