Klar til valg

Quiz dig klogere på EU

Arbejder du med formidling af EU-samarbejdet? Eller vil du bare gerne lære mere om EU på en sjov måde? Så skal du have fingrene i vores quizspil med 50 spørgsmål om EU.

eu-quiz

I anledning af Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 har vi genoptrykt vores quizspil om EU med opdaterede spørgsmål og svar. Spillet egner sig godt til understøttelse af undervisning om EU på ungdomsuddannelserne eller som et hyggeligt EU-indslag i din lokale forening. 

Lyder det interessant? Så er du også velkommen til at kigge forbi Oplev Europa i Europa-Huset på Gothersgade 115 i København og hente materialer.

Repræsenterer du en organisation eller en skole, der gerne vil modtage en pakke med EU-materiale, må du meget gerne skrive til os på EPkobenhavn@europarl.europa.eu. Vi skal blot bruge adresse, e-mail, telefonnummer, navn på modtager og institutions- eller organisationsnavn. Vi pakker og sender materialer samlet én gang om måneden op til valget. 

I kan også bede om at få tilsendt flere af de materialer, som du kan se under vores Klar til valg-fane her på hjemmesiden. Tag gerne et kig på dem, inden du trykker send på mailen - så går I ikke glip af noget.