26. maj 2010

EP-Info nr. 19

I denne uge har der været eksterne parlamentariske aktiviteter, hvor bl.a. parlamentets formand, Jerzy Buzek, er på besøg i Kina, og en gruppe MEP'ere rejste til Israel og Palæstina. Der har derfor ikke været officielle møder i Parlamentet. I den kommende uge er der udvalgsmøder og møder i forligsudvalgene.

I nyhedsbrevet denne uge:
• Europa-Konference 2010: EU's udenrigspolitik efter Lissabon
• Parlamentsformand Buzek: EU-Kina-forholdet er et strategisk partnerskab
• Fokus på udvikling: Interview med den tyske MEP Franziska Keller fra De Grønne
• MEP'er støtter Estlands euro-ambitioner
• Reportage: Bedre fødevaremærkning, færre kalorier?
• Reform af landbrugspolitikken skal komme udkantsregioner til gode
• Andragender - hvad er de, og hvordan kan de sikre borgerne indflydelse?
• Kommende EU-arrangementer i Danmark

En besøgsgruppe på vej til Parlamentets mødesal. Se flere billederne fra Strasbourg og Bruxelles på Parlamentets Flickr-side, www.flickr.com/photos/european_parliament. 
En besøgsgruppe på vej til Parlamentets mødesal. Se flere billederne fra Strasbourg og Bruxelles på Parlamentets Flickr-side, www.flickr.com/photos/european_parliament.

Europa-Konference 2010: EU's udenrigspolitik efter Lissabon

I morgen, fredag d. 28. maj, afholdes den årlige Europa-Konference i København. I år er konferencens titel "EU's udenrigspolitik efter Lissabon - En stærkere aktør på en overfyldt scene" og konferencen samler repræsentanter fra det politiske liv, udenlandske missioner, NGO'er, organisationer og pressen. De ca. 200 deltagere kan se frem til en dag med debat og taler af bl.a. Udenrigsminister Lene Espersen, særlig rådgiver for den Høje Repræsentant Catherine Ashton, Poul Skytte Christoffersen, Klimakommissær Connie Hedegaard samt Klima- og Energiminister Lykke Friis. Herudover vil de tre europa-parlamentarikere Britta Thomsen, Morten Messerschmidt og Margrete Auken komme forbi, og folketingsmedlem Steen Gade vil ligeledes tale for gæsterne.

Parlamentsformand Buzek: EU-Kina-forholdet er et strategisk partnerskab

Formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, er i Kina fra tirsdag d. 25. maj til lørdag d. 29. maj 2010. Under sit officielle besøg vil han mødes med næstformand Xi Jinping, premierminister Wen Jiabao, formand for Den Nationale Folkekongres Wu Bangguo og udenrigsminister Yang Jiechi. Klimaændringer og energi er vigtige spørgsmål for formanden under sit besøg. På dette emne vil han mødes med ministeren for den nationale energiadministration, Zhan Guobao og med Xie Zhenhua, Kinas klimaændringsudsending.

"Forholdet mellem Den Europæiske Union og Kina er et strategisk partnerskab. Vi er nødt til at handle sammen på den globale scene, da de udfordringer, vi står over for, er af global betydning," sagde Jerzy Buzek kort før sin afrejse til Kina.

Parlamentsformand Buzek vil ligeledes holde en tale på universitetet i Nanjing om det strategiske partnerskab mellem EU og Kina. Jerzy Buzek vil også åbne og levere hovedindlægget på Europa-Parlamentets konference: "Kina-EU: et fornyet partnerskab i kølvandet på den globale finansielle, økonomiske og sociale krise", som vil finde sted i EU-pavillonen på EXPO Shanghai.

Europa-Parlamentet er tilstede i Shanghai - se mere på http://www.euatshanghai2010.eu/events/29-30-may-european-parliament-friendship-days

Fokus på udvikling: Interview med den tyske MEP Franziska Keller fra De Grønne

Franziska Keller (Verts/ALE, DE) 
Franziska Keller (Verts/ALE, DE)

Hovedformålet bag en nylig rapport fra Franziska Keller Sikring er, at Den Europæiske Union ikke tager det samme tilbage (gennem handelsregler eller landbrugsafgifter), som den donerer i støtte. Parlamentets pressetjeneste talte med den tyske MEP fra De Grønne om hendes betænkning, som blev godkendt af Parlamentet den 18. maj. Rapporten anbefaler en bedre koordinering mellem de parlamentariske udvalg og en særlig talsmand for sammenhængen i udviklingspolitikken.

Læs mere her (EN) (FR)

 

MEP'er støtter Estlands euro ambitioner

På trods af den nuværende økonomiske krise og spændinger i eurozonen vil Estland tiltræde den fælles valuta i januar. Et lavt budgetunderskud og lav inflation har overbevist medlemmerne i Økonomi- og Valutaudvalget og Europa-Kommissionen om, at den baltiske stat er klar til euro-medlemskab. Der er dog stadig bekymring over ledigheden, der nærmer sig 20 %.

Reportage: Bedre fødevaremærkning, færre kalorier?

Parlamentet ønsker at gøre fødevaremærkningen enklere, så travle forbrugere nemt kan bedømme, hvad de bør lægge i deres indkøbskurv. Ifølge MEP'erne er det vigtigste, der skal vises på forsiden af varerindpakningen energiindholdet, efterfulgt af fedt-, kulhydrat-, sukker-, salt-, protein-, fiber- og transfedtsyreindholdet.

 

Reform af landbrugspolitikken skal komme udkantsregioner til gode

Ved sidste uges plenarsamling i Strasbourg støttede parlamentsmedlemmerne en reform af landbrugspolitikken, som skal hjælpe afsidesliggende områder i Den Europæiske Union, herunder Portugals Azorerne og Madeira, de spanske Kanariske Øer og Frankrigs Réunion Øer. Læs interview med Luís Paulo Alves (S&D, PT) om hvilke udfordringer udkantsregionerne står i, og hvordan landbrugspolitikken kan spille en rolle.

 

Andragender - hvad er de, og hvordan kan de sikre borgerne indflydelse?

I henhold til artikel 227 i Lissabontraktaten kan "enhver borger alene eller sammen med andre når som helst benytte sig af sin ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet". Som en af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder er muligheden for at indgive andragender til Parlamentet således en vigtig måde hvorpå enhver borger, virksomhed, organisation eller forening med ophold i Den Europæiske Union kan få sin stemme hørt. Andragendet kan være en personlig anmodning, en klage eller bemærkning om anvendelse af EU-lovgivning eller en opfordring til Europa-Parlamentet om at tage stilling til et specifikt spørgsmål.

Eksempler på andragender
Et forsikringsselskab der nægter at udbetale arbejdsløshedsydelser til en handicappet, en autistisk dreng der bliver udelukket fra en skole og en offentlig bus, som ikke er tilgængelig for folk i kørestol. Det var tre af de overtrædelser af handicappedes rettigheder, der blev drøftet i Parlamentets Udvalg for Andragender den 26. april. Forskellige sider af samme virkelighed, med diskriminerende adfærd over for handicappede.

En mulig måde at løse problemet på blev foreslået i et tidligere andragende fra Det Europæiske Handicapforum med støtte fra 1,3 millioner borgere fra forskellige EU-lande. Udvalget for Andragender besluttede herefter at stille en mundtlig forespørgsel til de europæiske regeringer, hvori de beder dem om at "fjerne blokeringen" af anti-diskriminationsdirektivet og skubbe det fremad så hurtigt som muligt. I praksis betyder det, at andragenderne har haft held til at advare EU om en eventuel manglende europæisk lovgivning om et bestemt emne. Nu skal Kommissionen undersøge, om en særskilt lov er nødvendig.

Andre nylige eksempler på andragender er et andragende fra "Equitable Life Assurance Society", som overtalte Parlamentet til at tilskynde den britiske regering til at kompensere borgere, der havde mistet deres opsparing. Et andet eksempel er et andragende mod en gasrørsledning i Østersøen, der forbinder Rusland og Tyskland, som blev underskrevet af næsten 30.000 mennesker.

Handicappedes rettigheder: er der behov for en specifik EU-lov? (EN) (FR)

Kommende EU-arrangementer i Danmark

Hvornår skal du være social? Kunsten at vælge kanal til budskabet

I samarbejde med Dansk Kommunikationsforening inviterer Europa-Huset til et gå-hjem-møde om kommunikation den 1. juni 2010. Hør de strategiske overvejelser bag EU's satsning på kommunikation via sociale medier og få indblik i udfordringerne ved at kommunikere komplekse temaer i digitale kanaler til en offentlighed, der kan være svær at få i tale. Mød chef for web communication, Europa-Parlamentet, Steve Clark; partner Claus Sølvsteen samt pressechef Michael Vedsø, ved Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark.

Mødeleder Michael Vedsø, pressechef ved Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Mødet foregår på engelsk.

Tidspunkt: 1. juni 2010 kl. 17.00 - 19.00
Sted: Europa-Huset
Arrangør: Dansk Kommunikationsforening og Europa-Huset
Tilmelding: http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Arrangementer/G%c3%a5-hjem-m%c3%b8der/Hvorn%c3%a5r+skal+du+v%c3%a6re+social%3f

Jens-Peter Bonde & EU: Kampen for åbenhed og demokrati

Jens Peter Bonde vil fortælle om 30 års kamp for åbenhed og demokrati i EU. Under seancen vil Jens-Peter Bonde berette om store og små begivenheder - sejre og nederlag - som han har oplevet i tiden mellem 1979 og 2008. Beretningerne fra det demokratiske maskinrum i EU kombineres med mulighed for heftig og konstruktiv debat med en personlighed, som sikkert fortsat ikke kandiderer til at blive medlem af Europabevægelsen. Derved er der lagt op til en rigtig spændende aften i diskussionens tegn.

Tidspunkt: 2. juni 2010 kl. 19.00-22.00
Sted: Europabevægelsens landssekretariat, Bremerholm 6, 4. sal, 1069 Kbh. K
Tilmelding skal ske senest den 20. april til Europabevægelsens sekretariat på eubev@eubev.dk eller tlf. 33 141 141.

Europa og Middelhavsregionen: Normativ indflydelse og trusselsopfattelse i EU's sydlige nabolag

Denne paneldiskussion har som mål at gøre status på EU's Middelhavspolitik ved at kigge på spændingerne mellem EU's rolle som en fremmer af normer og opfattelsen af trussel som kommer fra Europas sydlige nabolag.

Talere:
Catherine de Wenden, Senior Research Fellow, Center for Internationale Studier og Forskning (CNRS), Paris
Pinar Bilgin, lektor i International Relations, Bilkent Universitet, Istanbul

Konferencen arrangeres af DIIS og EU-kommissionens repræsentation i Danmark.

Tidspunkt: 3. juni 2010 kl. 14.00-16.00
Sted: Danish Institute for International Studies Main Auditorium Strandgade 71, ground floor, 1401 Copenhagen K
Tilmelding: http://www.diis.dk/sw93255.asp

 .

Redaktionen afsluttet torsdag d. 27. maj 2010 kl. 14.00.

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11