Den forgangne uge har, udover udvalgs- og gruppemøder, været fokuseret på parlamentets samling i Bruxelles torsdag og fredag. Således vil denne uges nyhedsbrev bl.a. kigge på hovedpunkterne under plenarmøderne, parlamentets høring af udenrigsrepræsentant Cathrine Ashton, status for "borgerinitiativet" samt på kommende EU-begivenheder i Danmark.

I nyhedsbrevet denne uge:
MEPerne give en betinget støtte til EU's diplomatiske tjeneste
2011-budgettet: Parlamentet fremlægger sine prioriteter
Skal EU oprette sin egen monetære fond?
Debat om det europæiske borgerinitiativ
MEP'erne ønsker en bedre integration af romaer
Elever fra Nærum Gymnasium deltog i debatprogram på Europarl-TV
Europe-Parlamentet slukker lyset
EU-arrangementer i Danmark

Budgetmæssig og politisk ansvarlighed er afgørende for at få parlamentets støtte til oprettelsen af den diplomatiske tjeneste, udtrykte parlamentsmedlemmerne overfor Catherine Ashton tirsdag. De har også givet udtryk for en stærk modstand mod ideen om, at EU's udenrigstjeneste (EEAS) skal have en generalsekretær, men opfordrer i stedet for til at udpege "politiske" stedfortrædere til at vikariere for den højtstående repræsentant efter behov.

Flertallet af Europa-Parlamentets politiske grupper støttede det, der nu uofficielt kaldes "Brok/Verhostadt modellen" for EU's udenrigstjeneste, som beskrevet i et uformelt dokument af de to MEPer, Elmar Brok (PPE, DE) og Guy Verhofstadt (ADLE, BE). I denne model, vil EEAS være en selvstændig tjeneste, som er tilknyttet kommissionen i administrative, organisatoriske og budgetmæssige anliggender, og skal samtidig være ansvarlig over for parlamentet både politisk og budgetmæssigt.

Under debatten rejste de to parlamentsmedlemmer spørgsmålet om generalsekretæren, og hvilken person eller personer, der måtte træde i stedet for Ashton, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, når det er nødvendigt. De understregede, at "stedfortræderne ikke skal være embedsfolk". "Vi ønsker en politisk personlighed", sagde hr. Brok.

Unge, økonomisk genopretning og forskning bør være de vigtigste prioriteter for næste års budget ifølge et resolutionsudkast fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg, som vil blive sat til afstemning på torsdag. Resolutionen søger også at øge presset på de øvrige EU-institutioner. Først og fremmest for at give Parlamentet mere indflydelse på etableringen af EU's Udenrigstjeneste og for det andet for at lancere den længe ventede revision af EU's flerårige budget.

Spørgsmålet om hvorvidt EU skal oprette sin egen monetære fond (EMF) blev drøftet, da Den Europæiske Centralbanks direktør, Jean-Claude Trichet, og Eurogruppens formand, Jean-Claude Juncker, mandag mødtes med medlemmerne af Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valuta.
I sidste uge sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, at han snart fremsætter forslag om en europæisk pendant til IMF. Kommissionen og  medlemmerne af  Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valuta har allerede udtrykt støtte til idéen om en fond, der kan hjælpe kriseramte lande i euroområdet.

Næstformanden for Parlamentets Udvalg om Økonomi- og Valuta, græske Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (EPP) sagde: "Jeg støtter fuldt ud tanken om at oprette en europæisk Valutafond, som kan gribe ind, når et land i euroområdet ryger ud i alvorlige problemer." Tyske Udo Bullmann (S&D) var også positiv stemt overfor idéen om en europæisk monetær fond. "Det er noget, som vil kunne tage vinden ud af sejlene på de spekulative finansielle aktører."

Med Lissabontraktaten får borgerne bedre mulighed for at deltage i EU's beslutningsproces. Det europæiske borgerinitiativ giver nemlig 1 million borgere fra flere EU-lande mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte nye lovgivningsforslag. MEP'erne forhørte sig onsdag om den nuværende status for borgerinitiativet i en drøftelse med Rådet og Kommissionen. Kommissionen ventes at fremlægge retningslinjerne for den ny procedure den 31. marts, og inden udgangen af 2010 skal Europa-Parlamentet og Rådet fremlægger deres positioner.

I en grønbog fremlagt af Kommissionen i november, stilles der en række konkrete spørgsmål om, hvordan initiativet kommer til at fungere bedst i praksis. Det er spørgsmål som f.eks. hvor mange lande, borgerne skal komme fra, hvordan man tjekker, at underskrifterne er ægte, hvordan et andragende skal se ud, og hvor lange tidsfristerne skal være.

Lissabontraktaten kræver, at et borgerinitiativ skal støttes af mindst en million EU-borgere fra et betydeligt antal medlemsstater. Men hvor mange medlemsstater er det? Parlamentet anbefalede i en beslutning sidste år, at det skulle dreje sig om mindst en fjerdedel af EU´s medlemsstater (i øjeblikket 7), mens Kommissionen i sin grønbog anbefalede en højere tærskel på en tredjedel af melemstaterne (i øjeblikket 9).

MEP'erne ønsker, at de midler som EU har afsat til integration af romaerne bliver bedre brugt. Med et antal på 10 millioner er romaerne det største etniske mindretal i Europa, men de bliver ofte udelukket og diskrimineret. Forud for det andet europæiske roma-topmøde, som finder sted den 8. april i Córdoba, stemmer Parlamentet torsdag om en resolution.

Afstemningen kommer efter en mundtlig forespørgsel fra den socialdemokratiske gruppe (S&D), som blev drøftet på den forrige samling. Ifølge MEP'erne har de midler, der er afsat til at fremme integrationen af romaerne, kun begrænset virkning. MEP'erne noterer sig endvidere, at romaerne fortsat er udsat for såvel eksplicit som implicit udstødelse samt at romaerne oplever en betydeligt højere ledighed end resten af befolkningen.

En dansk gymnasieklasse som i denne uge var på besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg, deltog ved lejligheden i en debatudsendelse om terrorisme og sikkerhed i Europa, som bliver vist på parlamentets egen TV-kanal. Skal vi acceptere kropsscannere i lufthavnene, skal vores personlige data og bankoplysninger frit udveksles med USA og er den stigende overvågning overhovedet den mest effektive måde at bekæmpe terrorisme på? Disse spørgsmål blev debatteret af to MEPer og en amerikansk journalist. Samtidig fik de danske elever mulighed for at blande sig i debatten og stille spørgsmål i studiet.

Elever udtrykte sig delte i spørgsmålet om hvor langt vi skal gå med at dele vores private oplysninger med myndighederne i kampen mod terrorismen. En elev ville have svar på hvad det næste skridt bliver. Det blev diskuteret hvorvidt kontrolsamfundet opnår andet end at sætte de demokratiske spilleregler over styr og komme terroristernes ærinde i møde. En anden elev udtrykte skepsis til den konstante kontrolskærpning, og spurgte hvorvidt vi ikke løser problemerne bedre ved hjælp af "moralske" virkemidler, og fokus på uddannelse og sociale aspekter?

På lørdag d. 27. marts er det "Earth Hour". Klokken 20:30 opfordrer verdensnaturfonden WWF folk over hele verden til at slukke lyset, som et symbol på nødvendigheden af at gøre noget ved klimaforandringerne. I 2008 valgte 50 millioner mennesker at deltage, og i 2009 slukkede 4000 byer i 88 lande lyset for at vise deres støtte til planeten. Da parlamentet lægger stor vigtighed i kampen for et bæredygtigt klima, vil det, sammen med EU-Kommissionen, deltage i begivenheden. Europa-Parlamentet vælger at slukke lyset over to dage, og vil således stå mørkt fredag kl 18:00-19:00 samt lørdag, fra 20:30-21:30.

Læs mere om Earth Hour her: http://www.earthhour.com

Den 6. april afholder Københavns Universitet den fjerde forelæsning i rækken, denne gang med temaet nationalisme. Forelæsningen vil forsøge at svare på hvilken rolle Europa og EU spiller i en globaliseret verden, og hvordan denne rolle ændrer sig med EU's Lissabon-traktat? Hvilke udfordringer står Europa overfor udadtil, og hvordan kan vi forstå dem i et politisk, historisk, juridisk og kulturelt perspektiv? Professor Ulf Hedetoft, Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet er oplægsholder.

Se programmerne her: www.eureco.ku.dk

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Københavns Universitet, Center for Europæisk Politik (CEP), har fornøjelsen af at invitere til et seminar om Europa-Parlamentets samspil med Europa-Kommissionen:
Magtfordeling eller magtkamp?

Seminaret foregår mandag d. 12. april 2010, 16.00-ca. 19.00 på Center for Europæisk Politik (CEP), Københavns Universitet.

Redaktionen afsluttet fredag 26. marts 2010 kl. 12.00.

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11