I denne uge har der været samling i Strasbourg. I næste uge er der møde i forligsudvalget og udvalgsmøder. Vi kigger nærmere på hovedtemaerne ved ugens samling, på næste uges udvalgsmøder samt kommende EU-arrangementer i Danmark.

Etableringen af en global skat der skal afskrække finansielle institutioner fra overdreven risikotagning og sikre, at den finansielle sektor betaler for skader som følge af den finansielle krise bør overvejes, siger Europa-Parlamentet. Hvis forslaget til en global skat viser sig urealistisk at indføre på verdensplan, vil EU overveje at gå enegang, tilføjer medlemmerne.

I en tekst om skat på finansielle transaktioner vedtaget onsdag d. 10 marts, bad Parlamentet Kommissionen om at udrede en fælles europæisk holdning, som skal forelægges ved G20 i juni. Kommissionen er også bedt om at vurdere, i hvilket omfang en sådan afgift kan hjælpe med at stabilisere de finansielle markeder og forhindre en krise ved at målrette de "uønskede transaktioner".

En sådan skat, også kendt som "Tobin-skat", kan bruges til at støtte udviklingslandenes tilpasning til klimaændringerne og til at finansiere udviklingssamarbejdet. Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union (der repræsenterer medlemsstaterne) opfordres af Parlamentet til at overveje disse spørgsmål.

Mens medlemmerne foretrækker en samlet strategi gennem G20-medlemslandene, opfordres også til at Kommissionen undersøger de fordele og ulemper der vil være ved at indføre en afgift på rent europæisk plan. Desuden skal enhver skat undgå at skabe negative virkninger på vækst og beskæftigelse, understreger teksten.

Europa-Parlamentet har onsdag d. 10. marts vedtaget en tekst som skal lette de administrative byrder for små firmaer. De vil således kunne undtages fra pligten til at udarbejde årsregnskaber gennem en ændring af EU's regnskabsregler. Dog vil disse undtagelser bestemmes af hver medlemsstat og virksomhederne vil stadig skulle føre optegnelser vedrørende kommercielle transaktioner og deres finansielle situation.

Omkring 7,2 millioner europæiske virksomheder er underlagt reglerne om rapporteringskrav af deres årsregnskaber og 4 millioner af dem (svarende til 75 %) hører til blandt små virksomheder som fx bagere og blomsterhandlere.

Disse selskaber er hovedsageligt involveret i aktiviteter på lokalt eller regionalt plan, med ringe eller ingen grænseoverskridende aktivitet. Hvis de opfylder to af nedenstående tre kriterier, kan de være undtaget fra kravet om at udarbejde årsregnskaber:

• Samlet balance på mindre end 500.000 euro
• Nettoomsætning på mindre end 1 mio. euro
• Gennemsnit på 10 ansatte i løbet af året.

Teksten, som er udarbejdet af Klaus-Heiner Lehne (PPE, Tyskland), insisterer på, at medlemsstaterne selv kan vælge hvorvidt de vil fritage de små virksomheder for regnskabskravene. De vil også selv kunne tage hensyn til den nationale situation ved bestemmelse af antallet af involverede selskaber.

Overholdelsen af regnskabsreglernes retningslinjer anslås at koste 1.558 euro for hver virksomhed. De administrative udgifter alene udgør 1.169 euro. Hvis alle medlemsstater vælger at undtage små virksomheder, og ikke stiller yderligere krav, kan 6,3 milliarder euro spares hvert år.

EU 2020-strategien skal frem for alt bekæmpe arbejdsløsheden, skabe bedre sammenhæng i de økonomiske politikker og styrke gennemførelsen ved hjælp af bindende regler, siger Europa-Parlamentet. Medlemmerne understreger, at EU-støtte bør være afhængig af resultaterne og foreneligheden med målene i EU 2020-strategien.

Parlamentet mener, at EU er nødt til at skabe mere sammenhæng i de overlappende strategier, herunder strategien om bæredygtig udvikling og stabilitets- og vækstpagten. Det understreges, at der er behov for en nøje koordinering af budgetmæssige konsolideringer og økonomiske politikker for at øge væksten, skabe jobs og sikre euroens stabilitet fremover. Medlemmerne beklager, at der ikke er nogen mekanisme til sikring af euroens stabilitet, og de understreger behovet for en stærk europæisk tilsynsmyndighed på det finansielle område.

Endelig mener Parlamentet, at det nuværende EU-budget ikke i tilstrækkelig grad afspejler de finansielle behov i det 21. århundrede. Derfor opfordres Kommissionen til at videreføre det hidtidige mål om at anvende 3% af BNP til forskning og udvikling, både for EU-budgettet og for de nationale budgetter.

I en tid med stor debat om global opvarmning er den arktiske region ligeledes blevet et centralt politisk emne. Regionen gemmer på store naturressourcer og nye skibsruter vil kunne åbnes. Samtidig er inuitterne og dyrelivet er truet. I en region, hvor de nationale krav ellers har forrang for internationale aftaler, drøftede MEP'erne onsdag med Catherine Ashton, EU's Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, hvorvidt de nuværende politikker på området er afbalancerede og respektfulde for det lokale miljø og kultur.

Stillet over for disse udfordringer er en europæisk samordnet indsats påkrævet. Udover Danmark er to andre medlemslande direkte involverede (Sverige og Finland). Herudover er også Norge og Island, begge med omfattende forbindelser til EU, involverede i regionen.

Diana Wallis (ADLE, Storbritannien) beder Europa-Kommissionen om at tage dette emne op indenfor meget kort tid. "Nogle [MEP'ere] har udtrykkeligt anmodet om, at man får en kommissær med specifikt ansvar for arktiske spørgsmål, fordi det drejer sig om miljø, fiskeri og forskning," siger hun. "Skal vi bede den højtstående repræsentant om at håndtere dette? På den ene side handler det om klare eksterne anliggender, på den anden side omfatter det klare interne spørgsmål."

Disse spørgsmål blev derfor taget op under drøftelserne onsdag. Diana Wallis advarer mod de tydelige konsekvenserne af global opvarmning i Arktis og den rolle EU skal spille: "På grund af dens [arktiske regions] struktur, dens historie og erfaringer med tværnationale forhandlinger, har EU meget at bringe til diskussionen om Arktis."

EU skal styrke sin strategiske autonomi på det udenrigspolitiske område og føre en stærk og effektiv udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. EU skal også være bedre til at bruge dets budgetmæssige beføjelser i udenrigspolitik sammenhæng. Det er indholdet i de to beslutningsforslag, som Parlamentet vedtog onsdag den 10. marts.

Med Lissabon-traktatens ikraftræden understreger MEP'erne i to beslutningsforslag behovet for at øge den demokratiske legitimitet af EU's udenrigspolitiske aktiviteter. Det skal blandt andet ske gennem systematiske høringer af Europa-Parlamentet.

Mens COP15-konferencen i København ikke kunne blive enig om bindende reduktioner i udledningen af drivhusgasser, hviler alle øjne nu på konferencen i Cancun, Mexico, i november 2010. Connie Hedegaard, EU-kommissær for Klima, fortalte parlamentsmedlemmerne, at EU nu må søge at få en ambitiøs, men realistisk, international aftale.

Connie Hedegaard offentliggjorde d. 9. marts en ny strategiplan fra Europa-Kommissionen for at puste nyt liv i de internationale forhandlinger om klima. På mødet i Europa-Parlamenet erkendte hun, at konferencen i København var mindre vellykket end EU ønskede det, men hun understregede også, at det trods alt var en forbedring. Aftale, som blev vedtage i sidste minut, erkender, at den globale temperatur ikke bør overstige 2 °C, men indeholder ikke bindende mål for at holde hensigten. Sidenhen har 55 lande - svarende til næsten 80% af de globale emissioner - allerede bebudet, at de vil reducere deres udledning af drivhusgasser.

Connie Hedegaard håber, at en bindende aftale kan indgås i Cancún, selv om hun mener, at en sådan aftale sandsynligvis vil blive udskudt til 2011. "Jeg frygter, at klimaforhandlingerne vil trække, som vi så det med Doha-forhandlingerne om handel, hvor en endelig aftale blev udskudt år efter år," sagde Jo Leinen (PSE, Tyskland), som ledede Europa-Parlamentets delegation i København.

Europa-Parlamentet har fordømt politiets indsats og de juridiske foranstaltninger mod Unionen af Polakker i Hviderusland og forsøger at få myndighederne til at indføre en ny ledelse overfor det polske mindretalssamfund. MEP'erne opfordrer også de hviderussiske myndigheder til at løslade politiske aktivister som bl.a. Andrei Bandarenko og samvittighedsfanger, såsom Ivan Mikhailau og Aristyom Dubski.

Efter forretningsordenens artikel 193 kan et udvalg arrangere en eksperthøring, hvis det finder det nødvendigt for sit arbejde med et bestemt emne. To eller flere udvalg kan også holde fælles høringer. De fleste udvalg arrangerer regelmæssige høringer, da det giver dem mulighed for at få oplysninger fra eksperter og drøfte nøglespørgsmål.

Den kommende uge byder således på følgende høringer:
• Fiskeriudvalget afholder en høring om reformen af den fælles fiskeripolitik, herunder om beskyttelsen af fiskebestanden og om flådestyring.
• Udvalget for Økonomi og Valuta afholder debat med de nationale parlamenter om strategi for vækst og beskæftigelse og modernisering af den globale finansielle arkitektur efter krisen, samt en offentlig høring om grænseoverskridende krisehåndtering i banksektoren.
• I Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil man på en høring diskutere den fremtidige landbrugsstøtteordning (CAP) efter 2013.
• Udvalget for Konstitutionelle Anliggender holder en høring om Den Europæiske Unions tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettigshedskonvention.

Århus Universitet afholder d. 15. marts fra 15:00-17:00 en forelæsning med temaet " The importance of Indo-European relations: Ways ahead." Forelæser er Dr. Klaus Voll fra Freie Universität Berlin.

Europabevægelsen Nordsjælland holder et offentligt møde med tidligere dommer ved EU-domstolen, professor dr. jur. Claus Gulmann, der vil fortælle om domstolen og drøfte dens aktive rolle i integrationsprocessen. Endvidere vil der være mulighed for at se retslokaler m.v. i Retten i Hillerød. Arrangementet finder sted d. 16. marts fra 19:00-21:00.

Den 22. marts afholder CBS i samarbejde med den franske og tyske ambassade en forelæsning om euroen i den finansielle krise. Bemærk at der er lukket for tilmeldinger, men at det er muligt at blive skrevet på en venteliste.
Euroen i den finansielle krise.

Den 23. marts afholder Københavns Universitet den tredje forelæsning i rækken, denne gang med temaet "After Copenhagen: What Role for Europe in the World's Struggle against Global Warming?" Professor Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, er oplægsholder.

Redaktionen afsluttet fredag 12. marts 2010 kl. 12.00.

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11