I denne uge har der været udvalgs- og gruppemøder. I næste uge er der samling i Strasbourg. Vi ser nærmere på aktuelle temaer, vigtige møder i parlamentets udvalg og kommende EU-begivenheder i Danmark.

Kvinder er stærkt underrepræsenteret i europæisk politik, og Parlamentet skal gøre en større indsats for at bringe kvinderne tættere på EU. Det var grundholdningen blandt mødedeltagerne, da Parlamentets ligestillingsudvalg den 2. marts var vært for en offentlig høring om kvinders EU-engagement.
Fx var blot 35 % af kandidaterne til europaparlamentsvalget i 2009 kvinder. Kun 34 % af de valgte MEP´er er kvinder, og kvinderne fik  blot 19 % af den samlede mediedækning. Der var under høringen enighed om, at flere kvindelige EU-politikere vil kunne bidrage til en større interesse fra kvindernes side. Flere af mødedeltagerne opfordrede de politiske partier til at gøre en større indsats for at tiltrække kvindelige medlemmer. Edite Estrela forslog, at man kiggede på muligheden for at indføre kvoteordninger for politikere.
Fra alle sider var der opbakning til synspunktet om, at Europa-Parlamentet bør lægge større vægt på socialpolitiske emner, da socialpolitik statistisk set er det politikområde, der interesserer de kvindelige vælgere mest.

I forbindelsen med kvindernes internationale kampdag har Europa-Parlamentet ligeledes lanceret en kampagnehjemmeside med fokus på vold mod kvinder. Siden vil blive opdateret med nye artikler i løbet af hele marts måned.
Siden kan ses ved at klikke her:
www.tinyurl.com/wecanstopit

Parlamentet opfordrede sidste år medlemsstaterne til at oprette en fælles bindende asylordning for at hjælpe de medlemsstater, hvis asylsystemer er under særligt stort pres. Men Rådet har indtil videre været tilbageholdende.
Den 22. februar offentliggjorde Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker en undersøgelse med titlen "What system of burden-sharing between member states for the reception of asylum seekers?". Undersøgelsen forsøger at give et svar på, hvad der skal til for at skabe en mere retfærdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne.
Undersøgelsen kommer med tre forslag til en bedre ansvarsfordeling på europæisk plan:
• Øget samarbejde og harmonisering (med det formål at udligne omkostningerne pr. ansøger)
• Økonomisk kompensation (f.eks. et fast beløb pr ansøger eller en fondsbaseret mekanisme)
• Fælles indsats i forbindelse med transport af asylansøgere
Parlamentet mener, at medlemsstaterne skal udvise større solidaritet med de lande, der modtager hovedparten af asylansøgningerne. Under førstebehandlingen af asylpakken vedtog Parlamentet en række ændringsforslag, der skal bidrage til at fremme solidariteten. De opfordrede EU til inden 2012 at oprette en bindende fælles asylordning. Dette punkt synes stadig at være en "varm kartoffel" i medlemsstaterne, og Rådet blokerer fortsat asylpakken.
Antonio Masip (S&D, Spanien), der har udarbejdet Parlamentets betænkning om minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere, mener at Rådet bør udvise et "europæisk" og "moralsk" ansvar.
Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har gentagne gange beklaget den modvilje, som Rådet har udvist i forhold til ideen om at indføre et bindende asylsystem. "Denne sag handler om solidaritet, og "frivillig solidaritet" er virkelig en joke. Nogle lande ønsker ganske enkelt ikke at hjælpe", siger Simon Busuttil (EPP, Malta).
Læs undersøgelsen her (på engelsk):
http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=en&file=29912

EU's medlemsstater skal ikke alene leve op til deres internationale bistandsløfter, men også skabe en skat på finansielle transaktioner og et midlertidigt gældsmoratorium, for at hjælpe udviklingslandene med at håndtere konsekvenserne af den globale finansielle og økonomiske krise, sagde Udviklingsudvalget mandag denne uge. Medlemsstaterne opfordres også til at øremærke mindst 25% af EU's CO2-emissionshandelsindtægter til at hjælpe udviklingslandene til at håndtere følgerne af klimaændringerne.
Parlamentsmedlemmer er overbevist om, at beskatning af bankoverførsler "ville være et rimeligt bidrag fra den finansielle sektor til global social retfærdighed". Samtidig opfordrer de til en international afgift på finansielle transaktioner for at gøre skattesystemet mere retfærdigt, og for at generere yderligere midler til finansiering af udvikling, herunder tilpasning til klimaændringer og afbødning udviklingslandenes omkostninger.
MEP'erne opfordrer EU-medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at nå til enighed indenfor rammerne af den Europæiske Unions kvotehandelsordning, "at afsætte mindst 25% af indtægterne fra auktionering af kulstofemissionskvoter til at støtte udviklingslandene med at håndtere klimaforandringerne."
MEP'erne advarer om, at "de negative virkninger af skattely kan være en uoverstigelig hindring for den økonomiske udvikling i fattige lande", fordi det underminerer de nationale skattesystemer og øger udgifterne til beskatning.
Ulovlige kapitalstrømme fra udviklingslandene er anslået til US $ 641-941 milliarder, altså rundt regnet ti gange den globale udviklingsbistand, siger Udviklingsudvalget.
MEP'erne opfordrer derfor til "en ny bindende, global finansiel aftale, der tvinger transnationale selskaber, herunder deres forskellige datterselskaber, til automatisk at oplyse om det opnåede overskud, og den betalte skat for hvert land, for at sikre gennemsigtighed omkring salg, fortjeneste og afgifter. "

Luftfartssikkerhedsforanstaltninger der går videre end de fælles EU-krav skal betales af medlemsstaterne, ikke af passagererne, siger medlemmerne af udvalget for transport og turisme i en afstemning afholdt mandag. Udvalgets afstemning blev vedtaget med 34 støtter, 0 modstandere og 5 undlod at stemme. Beslutningen ventes at kunne sætte Parlamentet på kollisionskurs med Ministerrådet.
MEP'er ønsker nationale regeringer til at bære omkostningerne for de foranstaltninger, der er strengere end EU's fælles standarder og metoder. De har således ændret Kommissionens forslag til et direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter til at kræve offentlig finansiering af disse "strengere" foranstaltninger.

Dagsordenen omfatter Parlamentets årlige vurdering af EU's udenrigs-og sikkerhedspolitik, der har fået tilføjet yderligere betydning gennem oprettelsen af den europæiske udenrigstjeneste (EEAS), samt en beslutning om Goldstone-rapporten om Israel-Gaza-konflikten. MEP'erne vil ligeledes drøfte romaernes situation i Europa og stemme om bestemmelser, der fritager de mindste virksomheder fra de formelle krav til regnskaber. Endelig skal der blive enighed om en resolution om det seneste EU-topmøde og diskuteres EU's økonomiske program, Europa 2020 og EP's holdning til Europeana, det digitale biblioteksprojekt.

Tirsdag den 9. marts 2010 kl. 15-17 afholder EURECO, Københavns Universitet, anden forelæsning i en række af syv. Forelæsningen finder sted i Alexandersalen på Bispetorv 1-3 i København og emnet er Europa vs. USA: Frihed for hvem og til hvad? Forelæser er professor Henning Koch fra Centre for European Constitutionalization, juridisk fakultet, København Universitet.

CBS afholder i samarbejde med den franske og tyske ambassade denne forelæsning om euroen ift. den finansielle krise. Bemærk at tilmelding kræves, senest d. 8. marts.

Redaktionen afsluttet fredag 05. marts 2010 kl. 14.00.

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Bakkerud & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11