EP-Info nr. 23
Udenrigstjenesten, fattigdom og fremtidige EU-udvidelser var blot nogle af de emner, som kom til at præge denne uge i Parlamentet. Det var udvalgsuge, hvilket er ensbetydende med en lang række møder i Parlamentets stående udvalg. Læs mere om ugens højdepunkter i dette EP-Info. I den kommende uge vil der være udvalgsmøder og møder i de politiske grupper.
I nyhedsbrevet denne uge:
• EU's Udenrigstjeneste: Politisk enighed er et godt resultat, siger MEP'erne
• MEP'erne støtter islandsk EU-medlemsskab
• Deepwater Horizon: kan Europa lære af erfaringerne?
• Bekæmpelse af fattigdom: en minimumsindkomst og bedre adgang til job
• Europa-Parlamentet skal kommunikeres bedre, mener MEP'erne
• Interview med EU´s mægler i sager om bortførelser af børn
• EU i Fokus: Dambrugerne skal reddes i land
EU's Udenrigstjeneste: Politisk enighed er et godt resultat, siger MEP'erne
Aftalen om EU's Optræden Udadtil (EEAS) på mandag i Madrid danner grundlag for en stærk europæisk diplomatisk tjeneste. Tjenestens identitet ift. Fællesskabet vil blive styrket og dens politiske og budgetmæssige ansvar over for Parlamentet er sikret. To af Parlamentets EEAS-forhandlere - Elmar Brok (PPE, DE) og Roberto Gualtieri (S&D, IT) - orienterede tirsdag medlemmerne af Udenrigsudvalget om den politiske aftale, de mandag nåede med den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen om oprettelsen af tjenesten.
Den opnåede aftale omhandler ændringer til forslaget til Rådets beslutning, som Parlamentet er blevet hørt i, om organisationen og funktionen af EU's Udenrigstjeneste. Forhandlerne nåede også til enighed om to erklæringer fra EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton om den politiske ansvarlighed for tjenesten og om den grundlæggende organisering af EU's Udenrigstjenestes centrale administration.
I en kommentar til aftalen, sagde Elmar Brok: "Vi har nået en aftale, der ikke binder os under den lovgivningsmæssige procedure, men som er en god en. Nu må vi arbejde på forudsætningerne for Rådets afgørelse", og tilføjede, at "hvorvidt min rapport kan godkendes inden sommerferien afhænger meget af gruppernes formænd."
Om tidsplanen, sagde hr. Brok, at Udenrigsudvalget kunne drøfte rapporten på mødeperioden i Strasbourg (mandag den 5. juli) og stemme om det om morgenen tirsdag den 6. juli. Plenarforsamlingen kunne godkende rapporten torsdag 8. juli. Ændringer til finansforordningen og vedtægten ville ikke blive sat til afstemning inden sommerferien, tilføjede han.
Læs mere (EN) (FR)
MEP'erne støtter islandsk EU-medlemsskab
Udenrigsudvalget hilser udsigten til at Island bliver den 28. EU-medlemsstat velkommen, samtidig med at de understreger landets "stærke demokratiske kultur" i en beslutning, der blev godkendt onsdag. Det kontroversielle spørgsmål om Icesave-tilbagebetalingerne bør løses bilateralt med de britiske og hollandske regeringer, tilføjes det. EP minder om, at Island er forpligtet til at sikre betalingen af minimumskompensationen til Icesave-indskydere i Det Forenede Kongerige og Nederlandene, som EFTA-Tilsynsmyndigheden sagde i sin åbningsskrivelse af 26. maj. I en folkeafstemning den 6. marts nedlagde de islandske vælgere veto mod Islands tilbagebetalingsplan efter sammenbruddet af Icesave-bank.
Som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er Island på et fremskredent stadium i overholdelsen af EU-lovgivning, især i reglerne for det indre marked, men landet skal i væsentlig grad reformere organisationen og funktionsmåde af dets finansielle overvågningssystem og dets deponeringsgarantiordning. "Dette er den vigtigste institutionelle svaghed i den islandske økonomi," i følge beslutningen udarbejdet af Cristian Dan Preda (PPE, RO) og godkendt i udvalget med 53 stemmer for og 1 imod.
Læs mere (EN) (FR)
Deepwater Horizon: kan Europa lære af erfaringerne?
Den amerikanske præsident Barack Obama betegnede for nyligt olieudslippet i Den Mexicanske Golf som en "miljømæssig katastrofe". Spørgsmålet om hvorvidt noget tilsvarende kan ske i Europa var på dagsordenen, da miljøudvalgets medlemmer den 22. juni drøftede sagen med repræsentanter fra Kommissionen.
En eksplosion på boreriggen Deepwater Horizon udløste i slutningen af april den største oliekatastrofe i USA's historie, fordi den efterlod oliebrønden åben 1.500 meter under havets overflade. Mens BP, der opererede boreriggen, kæmper for at lukke oliebrønden, sender undergrundens store tryk dagligt flere millioner liter olie ud i havet.
Formanden for Parlamentets miljøudvalg, tyske Jo Leinen (S&D), beklagede under tirsdagens møde, at Kommissionen ikke havde lyttet til Parlamentets bekymringer angående Nord Stream-projektet i Østersøen: "Jeg tror, at lobbyisterne er blevet langt mere magtfulde end dem, som bekymrer sig for miljøet", sagde han.
"For virksomhederne er sikkerheden ikke en prioritet. Vi har ikke engang overblik over situationen i Europa Vi har EMSA (Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur), som udfører et fantastisk stykke arbejde, men agenturet blev oprettet efter katastroferne med olietankskibe, og det har intet med olieplatforme at gøre. Måske skulle vi udvide agenturets mandat", sagde belgiske Bart Staes fra Parlamentets grønne gruppe.
Bekæmpelse af fattigdom: en minimumsindkomst og bedre adgang til job
En minimum indkomst, bedre adgang til arbejdsmarkedet, offentlige tjenesteydelser og social beskyttelse, er blandt de foranstaltninger, der anbefales af Europa-Parlamentet's Beskæftigelsesudvalg i et resolutionsudkast om bekæmpelse af fattigdom vedtaget onsdag. Men en opfordring til en EU-rammelov om en mindsteløn blev ikke modtaget med støtte fra et flertal af medlemmerne i udvalget.
Fattigdom påvirker omkring 85 millioner mennesker eller 17% af EU's befolkning. Risikoen for fattigdom er større for børn og unge op til 17 år (20%) end for befolkningen som helhed. Ældre mennesker (19%) er også sårbare, fremhæves det i rapporten udarbejdet af Ilda Figueiredo (GUE/NGL, PT), som blev vedtaget med 23 stemmer for, 5 imod og 14 undlod at stemme.
Indførelse af minimumsindkomstordningerne i alle EU-medlemsstater er en af de mest effektive måde at bekæmpe fattigdom, sikre en passende levestandard og fremme social integration, hævder parlamentsmedlemmer, som opfordrer Kommissionen til at fremlægge "et initiativ" på dette område. De opfordrer også Kommissionen til at give "ægte mening og indhold" til dette års europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Læs mere (EN) (FR)
EU skal kommunikeres bedre, mener MEP'erne
Bedre kommunikation af EU-spørgsmål er af afgørende betydning for europæisk demokrati, understreger Udvalget for Kultur og Uddannelse i et udkast til beslutning vedtaget onsdag. Public service-selskaber bør dække EU-spørgsmål, mens regeringer, partier og politikere er nødt til at bidrage mere til at forklare dem for borgerne, siger MEP'erne. De foreslår også at indarbejde EU-studier i skolernes læseplaner.
Selv om Lissabon-traktaten har givet Parlamentet mere magt i EU's beslutningsproces, ser borgerne fortsat "Europa som stadig alt for fjern og med for lidt indflydelse i at løse deres reelle problemer". Ifølge MEP'erne fremhæver den faldende valgdeltagelse nødvendigheden af at fortsætte bestræbelserne på at overvinde afstanden mellem EU og de europæiske borgere", og dette bør primært ske gennem bedre kommunikation med henblik på at skabe et "europæisk offentligt rum".
Læs mere (EN) (FR)
Interview med EU´s mægler i sager om bortførelser af børn
Hvervet som Europa-Parlamentets mægler i internationale sager om forældres bortførelse af børn blev oprettet i 1987 på initiativ af Lord Plumb for at hjælpe børn født i internationale ægteskaber, hvor den ene af forældrene har bortført barnet/børnene. Pressetjenesten talte med Roberta Angelilli (EPP), som blev udnævnt til EP-mægler i 2009.
EU i Fokus: Dambrugerne skal reddes i land
Hvorfor er Europas dambrugere ikke ved at drukne i kunder, når efterspørgslen på fisk er stigende? Kan en fællesskabstilgang føre til et mere levende europæisk marked?
Se indslaget på EuroParlTV
Redaktionen afsluttet fredag d. 25. juni 2010 kl. 14.00.
Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen
Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11



















