EP-Info nr. 1

Godt nytår! Med det nye år følger også et nyt EU-formandskab og i det kommende halvår vil Spanien varetage dette. I næste uge er der gruppe- og udvalgsmøder og, ej at forglemme, kommissærhøringerne, der er årets første vigtige opgave for Europa-Parlamentet. Disse høringer vil forløbe fra den 11. - 19. januar i henholdsvis Bruxelles og Strasbourg.

Her er 9 begivenheder, som vi mener, at 2009 vil blive husket for:  
• Den 1. januar 2009 indstillede Rusland gasleverancerne til Ukraine, efter det var mislykkes at nå til enighed om priser og betingelser for 2009. Den to uger lange gasstrid udstillede Europas dybe afhængighed af russiske energiressourcer. I nogle EU-lande blev skoler lukket, lønninger reduceret og hospitaler efterladt med et minimum af varme.
• Barack Obama blev den 20. januar indsat som USA's første sorte præsident.
• Europa-Parlamentet fik sine første sociale medier. Du kan nu følge Parlamentets arbejde på Facebook, MySpace, Twitter, Flickr og YouTube.
• EU-borgerne stemte i millionvis til EP-valget i juni. Valgdeltagelsen i Danmark var rekordhøj, nemlig 59,6 %. Det skal dog anstændighedsvis siges, at folkeafstemningen om tronfølgeloven kan have været med til at lokke folk til valgstederne.
• Europa-Parlamentet fik sin første østeuropæiske formand, nemlig den tidligere polske premierminister og Solidaritets-aktivist, Jerzy Buzek.
• 20-året for de demokratiske revolutioner i Øst - og Centraleuropa blev markeret overalt i EU, også i Europa-Parlamentet.
• Efter 2 års tovtrækkeri blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet enige om de sidste detaljer i Telekompakken, der skal styrke konkurrencen og forbrugerrettighederne på telemarkedet i EU.
• Den 1. december trådte Lissabon-traktaten i kraft. Traktaten giver Europa-Parlamentet nye lovgivningsbeføjelser, så det nu har indflydelse på langt størstedelen af EU-lovgivningen.
• Verdens politiske ledere mødtes i december i København for at prøve at nå til enighed om en ny global klimaaftale. Resultatet levede måske ikke helt til forventningerne, og der var vel også lidt utilfredshed med såvel den tekniske udførelse som det kunstneriske indtryk. Alt i alt bekræftede forløbet kort sagt tesen om politik som det muliges kunst  

I henhold til den Lissabon-traktat består Kommissionen af en repræsentant fra hver medlemsstat. Den nye Kommission får således 27 medlemmer: en formand og 26 kommissærer med et særligt ansvarsområde. Europa-Parlamentet skal godkende den nye EU-Kommission i to omgange: I første omgang godkender Europa-Parlamentet den kandidat, Det Europæiske Råd har foreslået til posten som formand for Kommissionen. Det skete den 16. september 2009, hvor José Manuel Barroso blev godkendt som formand for en ny femårs-periode.
Derefter indstiller medlemsstaterne de øvrige kandidater til posten som national EU-kommissær, og formanden for Kommissionen fastlægger de respektive ansvarsområder. Kandidaterne indbydes til offentlige høringer af de(t) relevante EP-udvalg, hvor medlemmerne stiller dem spørgsmål for at vurdere deres egnethed, især for så vidt angår behandlingen af emnerne i deres porteføljer.
Den danske kandidat til posten som klimakommissær, Connie Hedegaard, skal til høring i Miljøudvalget. Høringen finder sted i EP i Bruxelles fredag den 15. januar kl. 9.00-12.00 i mødelokale JAN4Q2.
Udvalgenes indstillinger vurderes derefter af Parlamentets formand og af formændene for de politiske grupper. Den endelige godkendelse af den samlede Kommission finder sted på et ekstraordinært plenarmøde i Bruxelles tirsdag den 26. januar i Bruxelles.
Høringerne bliver transmitteret via Europe by Satellite og kan desuden følges på Internettet via EP Live: http://www.europarl.europa.eu/eng-internet-publisher/eplive/public/default.do?language=da og EuroparlTV: http://www.europarltv.europa.eu/

Spanien har overtaget EU-formandskabet fra årets første dag og har lovet at gøre Lissabon-traktaten til sin førsteprioritet. Den indeholder en lang række ændringer, der skal sørge for, at EU bliver mere beslutningsdygtigt og spiller en hovedrolle på den internationale scene. Blandt andet ændres det halvårlige roterende formandskab, så der sikres et tæt samarbejde med de to nye funktioner, som blev oprettet i traktaten - EU's faste formand og EU's udenrigsrepræsentant.
I det næste halve år vil Spanien arbejde på at styrke EU's rolle på verdensscenen i tæt samarbejde med EU's formand, Herman Van Rompuy, så EU fremtræder som en enhed - og taler med én stemme. Spanien skal også være med til at skabe EU's "udenrigsministerium" og diplomatiske korps, som skal ledes af den højtstående repræsentant, Catherine Ashton. Ifølge traktaten skal EU's formandsland arbejde tæt sammen med de to næste lande, som overtager formandsstolen. Det er Belgien og Ungarn. Det praktiske resultat af dette "trojka-samarbejde" er et fælles arbejdsprogram for det næste halvandet år. Dette program bliver fremlagt for medlemmerne af Europa-Parlamentet onsdag den 20. januar under samlingen i Strasbourg.

Redaktionen afsluttet torsdag 7. januar 2010 kl. 14.30

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Nadia Berth & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11