EP-Info nr. 5

I denne uge har der været udvalgs- og gruppemøder. I næste uge er der samling fra den 8.-11. februar i Strasbourg. Vi kigger nærmere på hvad der er på dagsordenen og ser frem mod kommende EU-arrangementer i Danmark.

Godkendelse af Europa-Kommissionen

Tirsdag eftermiddag stemmer Parlamentet om godkendelse af den nye EU-Kommission. Der bliver tale om en enkelt afstemning ved navneopråb, og MEPerne kan forkaste eller godkende Kommissionen som helhed med simpelt flertal. Hvis EP som forventet vælger at stemme for godkendelse, kan Rådet formelt udnævne Kommissionen allerede samme dag. Det betyder, at de nye kommissærer kan få deres første "rigtige" arbejdsdag allerede den 10. februar. De kan påregne at skulle bestride hvervet som kommissær frem til efteråret 2014, hvor der skal udpeges en ny Kommission efter det næste EP-valg.

EP-program for godkendelsen af den nye Kommission:
Tirsdag den 9. februar:
9.00 - 11.50: Debat med Kommissionsformand Barroso.
12.00-12.30: Afstemning om beslutningsforslag om Rammeaftale mellem institutionerne
Pause
13.30-14.30: Taler fra lederne af de politiske grupper, afstemning om beslutningsforslag fra de politiske grupper og valg af EU-Kommissionen.

MEP'erne evaluerer resultatet af COP15

Onsdag stemmer MEP'erne om et beslutningsforslag efter en debat om klimatopmødet i København. Forslaget kommer som opfølgning på en debat under sidste samling. EP-delegationen, der deltog som observatører ved COP15, betegnede resultatet som en stor skuffelse, og beklagede at det ikke var muligt at få en juridisk bindende aftale.
Anna Rosbach (EFD, DK), som var med i den officielle delegation mente, at indsatsen skulle lægges om. " Bør den vestlige verden investere milliarder i klimateknologi, hvis effekt er højst tvivlsom, mens millioner af mennesker kan hjælpes med mere kendte og prisbevidste tiltag? Frem for at skændes om statistikker, beviser og forskning er det nu, vi skal bekæmpe konsekvenserne af klimaforandringerne på verdensplan med konkret handling, " sagde hun.
Dan Jørgensen (S&D, DK), som også var i Parlamentets officielle delegation mente, at EU burde vise lederskab. "EU kunne have gjort to ting, og EU bør gøre to ting frem mod mødet i Mexico. Vi bør for det første være førende, når det handler om at forpligte os til reduktionsmål. Det vil sige gå fra de tyve til tredive procent lovede reduktioner i år 2020," sagde Dan Jørgensen.
Den 1. februar var der ifølge aftalen fra topmødet i København deadline for at alle lande skal melde ind med deres mål for reduktion af CO2. EU har meldt ud, at man vil reducere udledningerne med 20% i forhold til 1990, men at man er villig til at gå op på 30 %, hvis andre lande også kommer med ambitiøse mål.

Debat om kropscannere

Kommissionen er netop nu ved at udarbejde en forordning, som skal supplere de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed i Europa. Blandt de 'tilladte metoder' til screening af personer er de såkaldte kropsscannere.
Udspillet kommer, efter at den 23-årige nigerianer Umar Farouk Abdulmutallab i juledagene forsøgte at sprænge et amerikansk fly med næsten 300 passagerer i luften.
En kropsskanner laver en tredimensionel model af passagerne og gør det muligt at se gennem tøj. Metal, væsker, kemikalier eller plasteksplosiver bliver opfanget af kropsscanneren.  
Medlemmerne af EP's Udvalg om Borgernes Rettigheder er dog yderst skeptiske over for idéen om indførsel af de nye scannere. Flere MEP'er mener, at scannerne vil have en 'alvorlig indvirkning på retten til privatlivets fred'.

Udvidelsen af EU
Status i udvidelsesforhandlingerne

Tre lande, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet, står på spring til at blive optaget i EU. Under samlingen vil Rådet og Kommissionen gøre rede for status i disse forhandlinger. På den baggrund skal MEP'erne vurdere, hvorvidt der er sket reelle fremskridt med hensyn til de pågældende landes muligheder for at blive optaget i EU.
Det forventes, at Parlamentet vil give en positiv bedømmelse af Kroatiens og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens indsats. Til gengæld må Tyrkiet påregne at skulle anstrenge sig yderligere for at kunne opfylde de såkaldte Københavns-kriterier, som er en forudsætning for EU-medlemskab. For alle tre lande gælder dog, at de fortsat skal arbejde med overholdelse af grundlæggende rettigheder, herunder behandling af mindretal, godt naboskab samt en aktiv indsats mod korruption og organiseret kriminalitet.

Kroatien
I et udkast til EP-beslutning vurderes det, at forhandlingerne med Kroatien kan afsluttes allerede i 2010. Kroatien vil dermed kunne indtræde i EU, hvilket vil kunne fremme processen med at integrere resten af det vestlige Balkan. MEP'erne er dog bekymret over den svigtende tilslutning blandt den kroatiske befolkning. Derfor opfordres Rådet til snarest muligt at åbne forhandlingerne om de sidste kapitler i forhandlingsprocessen.

Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM)
I et udkast til EP-beslutning lægger Udenrigsudvalget op til, at forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan begynde i nær fremtid. MEP'erne støtter et græsk forslag om at tilstræbe at kunne optage flere lande fra det vestlige Balkan i EU i 2014, hundrede år efter starten på Første Verdenskrig. Den symbolske værdi heraf vil være ganske betydelig, og derfor opfordres Rådet til at give Kommissionen tilladelse til snarest muligt at indlede optagelsesforhandlingerne.    

Tyrkiet   
MEP'erne advarer Tyrkiet om, at det vil kunne skade optagelsesforhandlingerne i betydelig grad, såfremt Tyrkiet fortsat nægter at åbne sin e havne og lufthavne for Cypern. Tyrkiets regering opfordres til at bidrage til en omfattende aftale vedrørende spørgsmålet om Cyperns deling, bl.a. ved at starte med at trække sine tropper ud fra den nordlige del af øen.

Beslutningsforslag om Haiti, Iran og Yemen

Efter at have debatteret situationerne i Haiti, Yemen og Iran under januar-samlingen i Strasbourg, vil Parlamentet onsdag tage stilling til en række beslutningsforslag desangående.

Situationen i Haiti
I forbindelse med debatten lagde MEP'erne vægt på, at EU så hurtigt som muligt skal lever op til sine løfter om at yde nødhjælp her og nu. De understregede, at det langsigtede mål skal være at bidrage til genopbygningen. Efter medlemmernes mening skal EU være mere synlig og bedre til at koordinere indsatsen. En del MEP'er gik ind for oprettelsen af en europæisk indsatsstyrke til sikring af civilbefolkningen i forbindelse med humanitære katastrofer. Den største udfordring er imidlertid de haitiske myndigheders manglende evne til at at tage hånd om situationen samt de logistiske flaskehalse i lufthavnen. Endelig gav MEP'erne udtryk for alvorlig bekymring med hensyn til mulighederne for at skaffe tag over hovedet til de mange hjemløse, især når regntiden begynder.

Situationen i Iran
Der er adskillige forhold i Iran, der bekymrer MEP'erne. Det drejer sig først og fremmest om myndighedernes håndtering af protesterne i forbindelse med præsidentvalget i juni 2009. To af de demonstrerende blev henrettet for nyligt, og en talsmand for den iranske regering har ladet forstå, at flere henrettelser er på vej. Hertil kommer bekymring vedrørende Teherans program for berigelse af uran samt annulleringen af et besøg, som en EP-delegation skulle have foretaget i januar.    

Yemen
Parlamentets forskellige politiske grupper er bekymret over forværringen af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation i Yemen. Hertil kommer, at Al-Qaeda-bevægelsen er i færd med at styrke sin position i landet. MEP'erne ønsker derfor en øjeblikkelig våbenhvile og advarer mod en forværring af situationen. De kræver omgående løsladelse af seks europæere, der bliver holdt som gidsler i Yemen. Endelig ønsker de, at der skal afholdes frie og demokratiske valg i landet i 2011.  

EU's regionalstøtte til forbedring af boliger i marginaliserede områder

Fattige og marginaliserede befolkningsgrupper i alle medlemslande skal kunne få glæde af EU's regionalstøtte til renovering eller nybygning af boliger. Det er indholdet af ændringer til reglerne for EU's regionaludviklingsfond, som skal til afstemning i Parlamentet onsdag.
Indtil nu har det kun været muligt for de tolv lande, der kom med i EU i 2004 og 2007 at få støtte til forbedring af boliger gennem Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU). Men med de nye EU-regler, som allerede er genstand for en aftale mellem Rådet og Parlamentet, vil det være muligt for alle 27 medlemslande at bruge penge fra regionaludviklingsfonden til at forbedre boligvilkår for marginaliserede befolkningsgrupper. Ydermere vil pengene ikke være øremærket til by-boliger, men vil også kunne bruges i landområder. De nye regler vil gælde alle 'marginaliserede befolkningsgrupper', herunder roma-befolkingen, som i øjeblikket er den største fattige befolkningsgruppe i EU. Sidste år blev reglerne for regionaludviklingsfonden ændret, så det blev mulig at finansiere tiltag til at gøre boliger mere energieffektive.

EU-arrangementer i Danmark

EU bag kulisserne: EU's klimapolitik - hvilken rolle tager det nyvalgte Europa-Parlament?

Andet seminar i en række af tre bliver torsdag den 18. februar 2010 kl. 16.15-18.00 afholdt hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 71, stuen, 1401 København K.
Seminariet vil belyse centrale aspekter af arbejdet i Europa-Parlamentet, de politiske partiers rolle, udfordringer og fremtidsudsigter for det nye Parlament, samt Europa-Parlamentets behandling af aktuelle politikområder. Hvordan forholder Parlamentet sig fx til EU's klima- og miljøpolitik? Hvorledes er forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen? Hvordan er beslutningsprocessen, og hvordan har magtbalancen ændret sig?

Det første seminar blev afholdt den 6. oktober 2009. DVD fra mødet kan bestilles hos Europa-Kommissionen.

Fra sidste uge: MEP'er deltager i kongeligt aftenselskab

Den 27. januar afholdt Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen et aftenselskab på Christiansborg med deltagelse fra regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentet. Vi har fået lov til at bringe nogle billeder fra den festlige aften:

Redaktionen afsluttet fredag 5. februar 2010 kl. 13.30

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Nadia Berth & Jens Jensen

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11