EP-Info nr. 15
I nyhedsbrevet denne uge:
• Lettere adgang til EU's regionale fonde for at bekæmpe krisen og skabe arbejdspladser
• EU-dækkende screening for brystkræft for kvinder
• Discharge 2008: EU-institutionerne burde forbedre kontrollen med sine forbrug
• SWIFT og PNR: Bekymringer om privatlivets fred forud for ny forhandlingsrunde
• MEP'erne debatterede luftfartsforstyrrelserne
• Tættere overvågning af luftfartssikkerheden udenfor EU
• MEP'ere ønsker mere offentlig støtte til EU's nye online multimediebibliotek, Europeana
• På programmet ved næste plenarsamling d. 5.-6. maj
• Kommende EU-arrangementer i Danmark
Lettere adgang til EU's regionale fonde for at bekæmpe krisen og skabe arbejdspladser
Proceduren for tildeling af EU-midler til regionale udviklingsprojekter bør forenkles og gøres mere fleksibel, således at de europæiske lande, der er hårdest ramt af krisen, får hurtigere adgang til disse midler. MEP'erne opfordrer til, at de nye regler skal træde i kraft så hurtigt som muligt.
For at imødekomme den økonomiske krise, er EU-institutionerne enige om at fremskynde strømmen af midler til regionale udviklingsprojekter og forenkle strukturfondenes gennemførelsesbestemmelser. Næsten 350 mio. euro om året er således øremærket til perioden 2007-2013 for at hjælpe lan de i EU, der er i vanskeligheder på grund af den økonomiske krise. Jobkurser, lærepladser til unge, offentlige arbejder og andre initiativer bør således gennemføres hurtigere, og projekter, der ellers ville have været sparet bort på grund af manglende nationale midler, kan nu søges. De lande, der er berettiget til forhøjet forskud fra Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden er Rumænien, Ungarn, Estland, Letland og Litauen.
Det er den bulgarske socialdemokrat Evgeni Kirilov (S&D) der står bag forslaget, som Europa-Parlamentet vil stemme om i begyndelsen af maj. "Det afgørende er, at de fem medlemmer, der har brug for støtte nu, også modtager den så hurtigt som muligt," sagde Ramona Nicole Mănescu (Alliancen af Liberale og Demokrater, RO).
EU-dækkende screening for brystkræft for kvinder
En skriftlig erklæring, der opfordrer alle EU-lande til at tilbyde screening for brystkræft til kvinder, har modtaget tilstrækkeligt mange underskrifter til at være godkendt af Parlamentet, annoncerede Formanden for Europa-Parlamentet og takkede de, der har skrevet under. Det er MEP Liz Lynne (ALDE, UK) der står bag erklæringen.
Erklæringen opfordrer hvert af EU's medlemslande til at indføre landsdækkende mammografiscreening. Samtidig opfordres kommissionen til at udarbejde en statusrapport hvert andet år.
Decharge 2008: Krav om bedre udgiftskontrol i EU-institutionerne
Rådets decharge for 2008 bør udskydes på grund af manglende gennemsigtighed og interne problemer i kontrollen af sine udgifter, udtalte parlamentsmedlemmerne i deres årlige debat om, hvordan EU-institutionerne forvalter sine finanser. Budgetkontroludvalget foreslår at give decharge til alle andre institutioner, men MEP'er vil fremlægge anbefalinger til at forbedre ansvarligheden og effektiviteten af EU's udgifter, når de stemmer i maj.
MEP'erne stemmer under næste plenarsamling, d. 5.-6. maj.
SWIFT og PNR: Bekymringer om privatlivets fred forud for ny forhandlingsrunde
Flere spørgsmål skal løses før Parlamentet godkender den næste EU-USA-aftale om finansielle datatransaktioner via SWIFT netværket, fremhævede mange MEP'ere under en debat om SWIFT onsdag. De vigtigste punkter er overførsler af såkaldte "bulk data" samt klageadgang, hvis personlige data bliver misbrugt. Angående overførsler af flypassagerers data til USA og Australien, talte medlemmer af EPP, S&D og ALDE for en udsættelse af afstemningen, indtil Kommissionen har fremlagt den nyligt annoncerede "PNR-pakke".
MEP'erne debatterede luftfartsforstyrrelserne
Parlamentets politiske grupper hilste tirsdag EU-landenes beslutning om delvis genåbning af luftrummet velkommen. I en debat om forstyrrelserne i den europæiske luftfartstrafik, som følge af den vulkanske askesky, understregede EPP de økonomiske konsekvenser og luftede ideen om EU-støtte til luftfartsselskaberne, mens Socialdemokraterne, de Liberale og de Grønne var enige om, at krisen understregede behovet for at forbedre jernbanenettet i hele Europa.
Tættere overvågning af luftfartssikkerheden udenfor EU
Europæere, der flyver udenfor EU, bør informeres om alle luftfartsselskaber fra ikke-EU-lande, der er blevet sortlistet af EU, mener Transportudvalget. Under en plenardebat bad MEP'erne Kommissionen svare på, hvor mange lande udenfor EU som har adopteret en sortlistningslovgivning svarende til EU's, og hvordan man kan overvåge overholdelsen af internationale sikkerhedsnormer udenfor EU.
Kommissionen har siden 2005 holdt en løbende opdateret en liste over luftfartsselskaber, som ikke har tilladelse til at flyve i EU's luftrum.
MEP'ere ønsker mere offentlig støtte til EU's nye online multimediebibliotek, Europeana
Du kan nu få adgang til millionvis af bøger, tidsskrifter og film fra hele Europa. Mona Lisa, Beethovens 9. Symfoni og en dokumentarfilm om Alfred Nobel. Alt dette og meget mere kan findes på Europeana, EU´s nye onlinebibliotek. I dag omfatter Europeana 4,6 mio. digitaliserede værker, herunder bøger, kort, film og fotografier. Formålet er at nå op på 10 mio. objekter inden juni 2010, når der skal lanceres en ny version af Europeana. Fra 2009 til 2011 har EU afsat ca. 2 millioner euro om året til projektet.
Helga Trüpel (De Grønne, Tyskland) har udarbejdet Parlamentets betænkning, som opfordrer til at øge mangfoldigheden i de forskellige typer af indhold i Europeana. Trüpel opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige
foranstaltninger for at undgå en videnskløft mellem Europa og USA og sikre europæerne fuld adgang til deres egen kulturarv. "Europeana bliver måske aldrig så rig som Google Books, da projektet ikke er reklamefinansieret. Me n ud fra et politisk perspektiv er det meget vigtigt for os at vise, at der findes andre muligheder... Hvis vi vil forsvare vores europæiske sociale model, og hvis vi tror på kulturel mangfoldighed, så har vi brug for Europeana."
På programmet ved næste samling d. 5.-6. maj
Europa-Parlamentet holder en mini-samling i Bruxelles d. 5.-6. maj. Samlingen vil bl.a. følge op på mange af temaerne fra samlingen i Strasbourg denne uge, herunder afholdelse af afstemninger som blev udsat som følge af ugens annulleringer i flytrafikken i Europa.
Det foreløbige program for mini-sessionen indeholder bl.a. følgende punkter:
• Administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig i forbindelse med moms
• Udgifter i forbindelse med luftfartssikkerhed
• Almindelige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for så vidt angår forenkling af visse krav og for så vidt angår visse bestemmelser vedrørende økonomisk forvaltning
• Strategiske mål og anbefalinger for EU's maritime transportpolitik frem til 2018
• Europeana - de næste skridt
• EU's landbrug og klimaændringer
• EU's strategi i forhold til Latinamerika
EU-arrangementer i Danmark
Konference om EU's landbrugspolitik efter 2013
Landbrugskommissær Dacian Cioloş vil være en af hovedtalerne ved konferencen "På vej mod en ny fælles landbrugspolitik", afholdt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Europa-Kommissionen lancerer dette forår en offentlig debat om den fælles landbrugspolitik fra 2013, og den forventer at fremsætte lovforslag i 2011. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet skal eniges om en reform inden 2013. Som deltagere på konferencen i København vil ud over Fødevareminister Henrik Høegh og Landbrugskommissær Dacian Cioloş også være formanden for Parlamentets Landbrugsudvalg, Paolo de Castro, rapporteur på Parlamentets rapport om fremtidens landbrugspolitik, George Lyon, samt landbrugsministre fra Polen, Holland og Tyskland.
Konferencen finder sted mandag den 26. april 2010 klokken 12.30 - 17.00 i Pyramidesalen, Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18, Rådhuspladsen i København.
Se mere her: http://www.fvm.dk/CAP_konference_2010.aspx?ID=44035
Små stater i den Europæiske Union: Udfordringer og muligheder
D. 26. april kl. 15:00-17:00 afholder Århus Universitet forelæsning med emnet "Små stater i den Europæiske Union: Udfordringer og muligheder". Forelæser er professor Anders Wivel fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og finder sted på Jean Monnet Centret, Århus Universitet, Bygning 1324, Auditorium 025d. Deltagelse er gratis og forelæsningen afholdes på engelsk.
Europe beyond Europe - Udviklings- og bistands politik
Den 27. april afholder Københavns Universitet den sjette forelæsning i serien "Europe beyond Europe", denne gang med temaet EU's udviklings- og bistandspolitik. Forelæsningen holdes af professor Morten Broberg, Retlige Studier i Velfærd og EU Markedsintegration, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, d. 27. april kl. 15:00-17:00 og finder sted i Alexandersalen, Bispetorv Annekset, Bispetorv 1-3, 1167 København.
Se programmerne her: www.eureco.ku.dk
Suverænitet, territorium og den nye geopolitik
Hvad er de politiske, juridiske og sociale konsekvenser af de nuværende geopolitiske ændringer? Og gennem hvilke teoretiske og begrebsmæssige rammer kan vi håbe på at forstå den nye geopolitik? DIIS afholder d. 3. maj kl. 9:30-12:00 et seminar hvor man vil diskutere disse spørgsmål. Deltagelse er gratis, men tilmelding kræves.
Les mere: http://diis.dk/sw92098.asp
Redaktionen afsluttet fredag 23. april 2010 kl. 12.00.
Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen
Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11




















