EP-Info nr. 29
I denne uge ser vi nærmere på EP-samlingen i Strasbourg i tiden 14.-17. september. Der er indsættelsestale af den nye EP-formand, Jerzy Buzek, debat om mælkekrisen og drøftelse af en ny strategi for Østersøområdet. Der er dog sikkert størst opmærksomhed om afstemningen onsdag, hvor MEP'erne skal tage til stilling til spørgsmålet om forlængelse af José Manuel Barroso som formand for EU-Kommissionen for endnu en femårs periode.

Indsættelsestale af Jerzy Buzek, ny formand for Europa-Parlamentet
Efter at han i juli måned blev valgt til formand for Europa-Parlamentet, vil Jerzy Buzek tirsdag holde sin indsættelsestale, hvor han udstikker de politiske prioriteter for hans formandsperiode. Buzek er tidligere premierminister i Polen og den første formand i Europa-Parlamentet, som kommer fra et af de lande, som blev medlem af EU i 2004. Jerzy Buzek er medlem af EPP-gruppen. Talen vil blive efterfulgt af en debat.
Godkendelse af Barroso for en ny periode som kommissionsformand
MEP'erne skal onsdag afgøre, om den nuværende formand for EU-kommissionen skal have endnu en fem-års periode i spidsen for Kommissionen.
I ugen op til samlingen i Strasbourg har Barroso fremlagt sine politiske prioriteter for de politiske grupper. Barroso blev allerede i juli formelt udnævnt til formand for den kommende kommission, men Parlamentet valgte at udsætte sin afstemning, for at få Barroso til at præsentere et mere klart program for den kommende Kommission.
Godkendelse af nye EU-kommissærer
Mandag stemmer Parlamentet om godkendelsen af tre nye kommissærer, som skal afløse tre kommissærer som har fået andre hverv, blandt andet som MEP'ere. Det drejer sig om litauiske Algirdas Šemeta (Budget og økonomiske anliggender), belgiske Karel De Gucht (Udvikling og humanitærhjælp) og polske Pawel Samecki (Regionalpolitik). De tre indstillede kommissærer orienterede MEP'erne om deres planer og synspunkter i begyndelsen af september.
Forberedelse af G20-topmødet
Forud for det ekstraordinære EU-topmøde den 17. september, hvor EU's stats- og regeringsledere skal fastlægge den fælles kurs i forhold G20-topmødet senere på måneden, præsenterer Kommissionen og det svenske formandskab for EU deres bud på, hvordan den finansielle krise skal tackles. På G20-topmødet i Pittsburg den 24.-25. september skal lederne fra verdens førende industrilande og nye store vækstlande, herunder Kina, Indien og Brasilien blandt andet diskutere bonusordninger i finanssektoren og strammere overvågning og regulering af finansmarkederne. De skal også diskutere ledelsen af den Internationale Valutafond, IMF, jobskabelse, energieffektivitet, forhandlingerne i Doha-runden samt støtte til lavindkomstlande.
Debat om mælkekrisen
Over hele Europa stiger bekymringen over de faldende mælkepriser og den generelle krisen på mælkemarkedet. Krisen, som blandt andet er afledt af finanskrisen, betyder, at det bliver sværere og sværere for mælkebønderne at få det til at køre rundt. I øjeblikket diskuterer EU-institutionerne, hvordan man bedst kan hjælpe mælkebønderne gennem krisen uden at undergrave den langsigtede omstrukturering af EU's landbrug. I den anledning skal MEP'erne debattere krisen på mælkemarkedet og stemme om et forslag fra Kommissionen om at forlænge offentlig støtte til opkøb af smør og mælkepulver indtil februar 2010 i stedet for at lade ordningen ophøre fra den 31. august. MEP'erne vil også stille spørgsmål til Kommissionen om udviklingen på mælkemarkedet og stemme om et beslutningsforslag.
SWIFT-systemet i ilden
I 2006 kom det frem, at den amerikanske administration via det belgiske bankoverførselssystem SWIFT havde adgang til personlige oplysninger om europæiske borgere uden deres viden. Efter pres fra Europa-Parlamentet blev der givet garantier for, at de indsamlede oplysninger kun måtte bruges i forbindelse med anti-terror foranstaltninger. I juli i år kom det frem, at en ny aftale kunne være nødvendig, da firmaet SWIFT er ved at oprette et nyt center i Schweiz, hvor de europæiske oplysninger skal lagres. Men MEP'erne sætter nu spørgsmålstegn ved forslaget til aftale om udlevering af bankoplysninger mellem EU og USA via SWIFT-systemet. MEP'erne er utilfredse med den måde, aftalen bliver til på og ønsker, at Parlamentet skal involveres mere i udformningen af aftalen. Onsdag stemmer MEP'erne om et beslutningsforslag.
Menneskerettigheder i Litauen
En kontroversiel litauisk lov kommer til debat i Europa-Parlamentet onsdag. Det litauiske parlament har for nylig godkendt ændringer til en lov om beskyttelse af børn. Den nye lov forbyder nu "offentlig information, som agiterer for homoseksuelle forhold," rettet mod børn, da det kan have en "skadelig virkning på udviklingen af mindreårige" Medlemmer af flere af de politiske grupper har i form af mundtlige forespørgsler opfordret til sanktioner for at sikre, at den litauiske lov er i tråd med de europæiske forpligtelser i forhold til menneskerettigheder.
Et løft til Østersøområdet
En omfattende strategi, der skal give et løft til Østersøområdet vil blive debatteret onsdag, hvor Kommissionen og Rådet kommer med deres redegørelser i forhold til Østersøstrategien som blev præsenteret i juni 2009. Den ambitiøse plan har blandt andet til formål at mindske forureningen i havet, fremme velstanden i regionen, sikre bedre adgang til området og forbedre sikkerheden.
Strategien, som blev præsenteret i juni 2009 har til formål at stoppe forringelsen af miljøet i Østersøen, forbedre transportmulighederne, fjerne handelshindringer i regionen og sikre energiforsyningen. Strategien skal sikre, at de tiltag, som de enkelte lande, regioner, EU, organisationer og andre tager for at sikre en bæredygtig udvikling af regionen bliver koordineret. EU's samhørighedspolitik bidrager med over 50 mia. euro til Østersøregionen i perioden 2007-2013.
Se dagsorden for plenarmødet her:
http://www.europarl.europa.eu/sides/indexPartSession.do?reference=2009-09&language=DA
Redaktionen afsluttet fredag den 11. september 2009 kl. 14.00
Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Malene Chaucheprat & Jens Jensen
Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11











