[KEY NOT FOUND : global.you-are-here] :
februar
- 27. februar 2009EP-Info nr. 8, februar 2009 :
Med under 100 dage til sommerens Europa-Parlamentsvalg den 7. juni, er valgkampen nu for alvor blevet skudt i gang. Europabevægelsen er taget på roadtrip med kandidaterne til det kommende Europa-Parlamentsvalg, og en ny avis er blevet lanceret, der skal få de unge op af sofaen og af sted til stemmeurnerne. Ugen har budt på masser af rejseaktiviteter for MEP'erne. Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, har også været på farten og har besøgt de konfliktramte områder i Gaza. Derudover står Europa-Parlamentet i ligestillingens tegn i næste uge i anledning af kvindernes internationale kampdag, og der inviteres til debat om ligestilling i familieliv og arbejdsliv. Velkommen til EP-info nr. otte.
- 19. februar 2009EP-Info nr. 7, februar 2009 :
Ophavsret, hvaler, glødepærer og miljømærkning, var blot nogle af de emner, som blev diskuteret i Europa-Parlamentet i denne uge, hvor medlemmerne også kunne høre den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus tale om europæisk integration. I næste uge er der et stort møde om den nordiske dimension i det europæiske samarbejde, som flere danske MEP'ere deltager i, og i Danmark er flere kandidater til Europa-Parlamentsvalget på tur på gymnasier, som en del af et "EU-roadshow".
- 13. februar 2009EP-Info nr. 6, februar 2009 :
Røveri i Parlamentet i Bruxelles, byplanlæging i Spanien og online-spil er nogle af de emner, vi vil komme ind på i denne udgave af nyhedsbrevet. Vi vil også se nærmere på, hvad der sker i næste uge, hvor der er samling i Bruxelles, og hvor en række danske biskopper kommer på besøg.
- EP-Info nr. 5, Februar 2009 :
Guanténamo-fangernes fremtid, seksuelle overgreb på børn, og forholdene i de europæiske asylcentre var på dagsordenen denne uge i Europa-Parlamentet, hvor MEP'erne også fik besøg af præsidenten for det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas. I denne udgave af nyhedsbrevet vil vi blandt andet tage læserne med på en tur til Avedøre, hvor gymnasieelever legede EU-politikere for en dag, og opfordre læserne til at deltage i debatten om EU's økonomiske og sociale fremtid gennem en ny form for borgerhøring.