[KEY NOT FOUND : global.you-are-here] :
Juni
- 26. juni 2008EP-info nr.21: Den Kongelige Livgarde holder jubilæum :
"Der er allerede skrevet rigeligt om den irske folkeafstemning. I denne uges EP-info vil vi i stedet komme ind på Livgardens 350 års jubilæum. Vi ser på næste uges program i EP, og på præsentationen af det franske EU-formandskab med tjenerløb på Gråbrødretorv. Endelig ser vi lidt mere detaljeret på næste EP-samling i Strasbourg i tiden 7.-10. juli.
- 20. juni 2008EP-info nr.20: Hans-Gert Pöttering: Ratifikationsprocessen bør fortsætte :
"EU i krise efter irsk nej til Lissabon-traktaten". Det var hovedtemaet i mediernes vurdering af udfaldet af den irske folkeafstemning den 12. juni. Det er da også rigtigt, at et af hovedtemaerne på denne uges topmøde er at finde en løsning, eller i det mindste få fastlagt en tidsplan for at finde en løsningsmodel. Og der skal nok være nogle af stats- og regeringscheferne, der tager sig til hovedet og stønner: Åh nej, ikke nu igen. Mange af dem havde sikkert set frem til at få nogle mere hensigtsmæssige procedurer med den nye traktat. Men det ændrer ikke ved det forhold, at det europæiske samarbejde fortsat er i live og efter omstændighederne har det godt. Europa-Parlamentets samling i Strasbourg i denne uge var således præget af begivenhederne i Irland, men der var tillige fokus på det almindelige lovgivningsarbejde. Derfor ser vi i denne EP-info ikke kun på reaktionerne på det irske nej, men også på resultaterne fra EP-samlingen og på aktiviteterne i de kommende uger.
- 13. juni 2008EP-info nr.19: Lav valgdeltagelse ved irsk folkeafstemning om Lissabon-traktaten :
Vi har trukket den så længe vi kunne, men vi er nødt til at afslutte redaktionen af EP-info, inden vi kender resultatet af den irske folkeafstemning. Til gengæld ser vi lidt på næste uges EP-samling i Strasbourg. Vi fortæller også om dokumentarfilmen "Kampen om kemikalierne", der er indstillet til EP-journalistprisen for 2008, og vi lykønsker Dan Jørgensen med jobbet som EP-spidskandidat for Socialdemokraterne til valget i juni 2009.
- 6. juni 2008EP-info nr.18: Mini-samling i Bruxelles 4.-5. juni :
Efter en længere pause er EP-info tilbage på banen med masser af nyheder. I første omgang ser vi på denne uges mini-samling i Bruxelles og EU's Åbent Hus-arrangement lørdag den 7. juni i Bruxelles. Derefter ser vi på næste uges begivenheder, herunder EP-klimakonference AGORA samt en lang række høringer i de politiske grupper. Endelig fortæller vi om næste samling i Strasbourg.