[KEY NOT FOUND : global.you-are-here] :
Januar
- 10. januar 2008EP-info nr.1: Næste uges samling :
EP-info er tilbage, fyldt med gode nytårsforsætter. Vi lægger ud med at fortælle om næste uges EP-samling, der byder på nye regler om forbrugerkredit, præsentation af det slovenske formandskab og besøg af Stormuftien fra Syrien. Vi bringer billeder fra den lokale præsentation af det nye EU-formandskab her i Europa-Huset, og vi minder om det sidste arrangement i vores række af seminarer i anledning af EU, Berettet for Eftertiden, med deltagelse af tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og tidl. partiformand, Holger K. Nielsen. Vi benytter også lejligheden til at gøre reklame for vores rejsestipendieordning for journalister. Endelig gør vi opmærksom på nogle interessante EU-stillingsopslag, hvor det ikke mindst gælder om at overholde ansøgningsfristerne.
- 18. januar 2008EP-info nr.2: Ugen i Strasbourg :
I denne uge ser vi på resultaterne fra plenarmødet i Strasbourg, der bl.a. handlede om nye regler for forbrugerkredit og mere miljøvenlige Formel 1-biler. Den danske jury for den europæiske Charlemagne-ungdomspris er blevet udpeget med repræsentanter fra EP og DUF. Endelig ser vi på næste uges ekstraordinære EP-samling i Bruxelles samt en lang række udvalgsmøder. I den forbindelse fremhæver vi Udenrigsudvalgets møde med den pakistanske præsident Musharraf mandag den 21. januar.
- 25. januar 2008EP-info nr.3: EP byder klimapakken velkommen :
I denne udgave af EP-info kommer vi langt omkring. Der har været mini-mini-plenarmøde i Bruxelles, hvor EU's nye klimapakke blev forelagt. Forfatningsudvalget går ind for en hurtig ratifikation af Lissabon-traktaten. Udvalget om Borgernes Rettigheder vil sende en delegation til Danmark for at se på behandlingen af asylsøgere. Endelig ser vi på næste uges aktiviteter. Der er udvalgsmøder og mini-samling i Bruxelles, bl.a. om situationen i Iran.
- 31. januar 2008EP-info nr.4: Den kommende uge er mødefri i Europa-Parlamentet. :
I denne uge ser vi på resultaterne fra mini-samlingen i Bruxelles, samt giver et overblik over næste plenarmøde i Strasbourg. Vi gør opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist den 8. februar til Den Europæiske Charlemagne Ungdomspris.