Elvira Mormino
Jeg er halvt dansker og halvt italiener. Jeg er født og vokset op i Luxembourg. Den europæiske kultur er min kultur, så et praktikophold i Europa-Parlamentet var for mig det mest naturlige, jeg kunne finde på. Da jeg søgte ind, viste jeg ikke rigtigt, hvordan det ville være at arbejde i Europa Parlamentet, selvom jeg kendt en del til det. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der var rigtig meget mere at lære, og at alt var meget mere spændende, end jeg havde forstillet mig.
Hvis man er interesseret i politik, i kultur, i samarbejde, i at lære hvordan man får 27 forskellige lande til at finde sammen, så er Europa Parlamentets Informationskontoret et oplagt praktiksted. Det er her tingene sker, og hvor man lærer om mange forskellige områder.
Jeg læser Moderne Kultur og kulturformidling og brugte min praktik til at lære så meget som muligt om formidling. Og det gjorde jeg, jeg lærte om formidling i Danmark og om formidling i Europa. Jeg lærte om, hvor forskellige de 27 EU lande er, og om hvor forskellige deres forhold til Europa Parlamentet og de europæiske institutioner er. Det sidste jeg vil sige er, at jeg stærkt anbefaler et praktikophold i Europa Parlamentet.
















