Søren Bo Søndergaard - EU må stoppe fedtspilleriet

Søren Bo Søndergaard er medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (valgt til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU). Medlem af Budgetkontroludvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Stedfortræder i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Søren Bo Søndergaard
Søren Bo Søndergaard

EU må stoppe fedtspilleriet

Mandag brød forhandlingerne i Bella Center om en global klimaaftale sammen i nogle timer. En gruppe af verdens fattigste lande truede med at udvandre fra FNs klimakonference. Selvom Connie Hedegaard fik dem overbevist om at blive, så burde deres demonstration give verdens ledere af udviklede lande stof til eftertanke.

For hvad er det for en aftale, der er ved at blive formet i Bella Center? Er det en aftale som tilgodeser de fattige mennesker i ulandene, som både bliver hårdest ramt af klimaforandringerne og har de færreste ressourcer til at tilpasse sig disse forandringer? Eller er der (som sædvanlig) en aftale i støbeskeen, som på papiret inddrager behovene fra verdens udviklingslande, men som reelt handler om at varetage de rige landes interesser?

Bag ulandenes desperation ligger en velbegrundet frygt for, at de rige lande ikke reelt vil afsætte de nødvendige midler. Dels til helt generelt at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer. Dels til at betale for at de fattige lande kan imødegå konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer, som de stort set ikke selv har bidraget til at skabe. Og dels til at hjælpe de fattige lande med at kunne udvikle sig uden brug af de forurenende teknologier, som de rige lande har brugt i deres udvikling.

Som det fremgik af et arbejdspapir fra EU i sidste uge, arbejder EU i klimaforhandlingerne for en finansiel aftale, hvor pengene til CO2-reduktioner og tilpasning i ulandene, kan tages fra den nuværende ulandsbistand. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Hvis EU og de andre rige lande virkelig vil snyde på vægten for at undgå at betale regningen, så er det ikke bare en hån mod de fattige lande, men også mod forsøget på at sikre et retfærdig og bæredygtig aftale i København.

Folkets Klimatopmøde i DGI-byen

De sidste 10 dages forhandlinger i Bella Centret har været præget af mistillid, konflikt og bevæget sig på randen til et seimesisk brud mellem rige og fattige og store og små lande. Men mens statsledere og embedsmænd i Bella Centret bevæger sig længere og længere væk fra hinaden over det ene tekstforslag til en klimaaftale efter det andet, så er der andetsteds i byen opnået enighed om en endelig klimatekst.

Siden den 7. december har tusinde af mennesker fra hele verden hver dag valgfartet til DGI-byen i København for at deltage i det alternative klimatopmøde, Klimaforum 09, som er arrangeret af hundredevis af danske og udlandske bevægelser, græsrødder og civilsamfundsorganisationer. Her har almindelige mennesker aktivt  deltaget i debatter om problemer og løsninger i forhold til klimaforandringerne.

Nogle debatter har omhandlet klimaforandringerne som årsag til massive migrationsstrømninger, konflikter over adgangen til ressourcer og jord og udrydelsen af oprindelige folks kulturer og levebrød i Syd.

Andre har debatteret hvordan klimaforandringerne blot er blevet det seneste områder, hvor store virksomheder nu kan profitere fedt på løsninger, der allerhøjst er tvivlsomme som for eksempel biobrændsel, CO2-lagring, CDM-projekter og kernekraft.  

Et spørgsmål, som er gået igen i mange debatter, er spørgsmålet om, hvordan vi skaber demokratisk kontrol med økonomien og gør op med skattely og udvindingsindustriens udnyttelse af mennesker og verdens ressourcer.

Samtidig har der været sat fokus på erhvevslivets massive indflydelse på de politiske beslutninger med en kåring af de klima-lobbyister, der har gjort mest for at sabotere klimaforhandligerne og blokere for forholdsregler til at begrænse fossile brændstoffer.  

Det er med andre ord alle de vigtige temaer, der ikke bliver disukteret på vores lederes klimatopmøde i Bella Centret.  På baggrunden af disse aktiviter og debatter og den ånd, der hersker på Klimaforum 09, er der  i dag 16. december, udkommet en erklæring for Klimaforum 09, 'System Change - Not Climate Change', som støttes af 295 organisationer verden over.

I erklæringen kræves det, at samfundet skal om 30 år være fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer, og at CO2 udledningen i den rige verden skal nedbringes med mindst 40 pct i 2020.

De industiraliserede lande skal anerkende og øjeblikkeligt betale deres klimagæld til ulandene for deres overforbrug af jordens ressourcer, som nu har store konsekvenser for millioner af almindelige mennesker i ulandene.

Skovrydning og industrielt fiskeri, som har ledt til udtømning af havene, skal stoppes øjeblikkeligt. I stedet skal fødevaresikkerheden for milliarder af mennesker verden over og deres adgang til jord og ressourcer sikres.

Der skal desuden gøres op med de falske løsninger på klimaproblematikken, som er baseret på forlængelsen af brugen fossile brændstoffer, og som tillader spekulationer i handlen med CO2.  

Samtidig skal virksomheder og industrier beskattes for deres CO2 udledning, og disse indtægter skal være et yderligere bidrag, udover klimagælden, til at finansiere ulandenes klimakamp.

Afslutningsvist skal deres gøres op med de udemokratiske institutioner for global regulering så som Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Istedet skal der opbygges nye institutioner, der er baseret på FN's charter om respekt for folks suvænitet over deres naturressourcer, og på solidaritet mellem folk og nationer.

Almindelige mennesker i Klimaforum 09 har altså forstået noget, som verdenslederne i Bella Centret ikke har forstået, nemlig at klimproblemerne baserer sig på et dybereliggende problem end CO2-udledning. Derfor er løsningen 'system change - not climate change', og derfor har jeg også underskrevet denne erklæring, da EU også er en del af det system, der skal ændres.

Klimaforum 09s erklæring kan afhentes i DGI-byen i trykt form med navnene på alle de organisationer, der støtter erklæringen. Den kan desuden downloades her http://klimaforum09.org/Declaration

EU allierer sig med en krigsforbryder

Sammen med den etiopiske præsident, Meles Zenawi, der forhandler på vegne af Den Afrikanske Union,  har EU fremlagt  et forslag, der skruer dramatisk ned på finansieringskravene til de rige lande. Det nye forslag blev præsenteret på en pressekonference igår med Præsident Zenawi, Kommissionsformand Barroso og den svenske statsminister Reinfeldt, som har EU-formandskabet.

Hvor Den Afrikanske Union ellers hårdnakket har krævet 400 milliarder dollars årligt fra de rige lande i klimastøtte på kort sigt og et beløb, der svarer til 5 pct af de rige landes BNP på lang sigt, så er Zenawi nu lige pludselig villig til at acceptere 10 milliarder dollars om året i perioden 2010-2012. Fra 2013 skal beløbet stige så det i 2015 er på 50 milliarder dollars om året, og i 2020 skal beløbet stige til 100 milliarder dollars.

Finansieringskravet er langt lavere end det forslag, som EU vedtog på EU-topmøderne 30. oktober og 11. december, hvor EU forslog, at ulandene på lang sigt skal støttes med 100 milliarder euro (150 milliarder dollars) om året i 2020. Samtidig foreslog  EU, at ulandene på kort sigt skal støttes med 7 milliarder euro (10 milliarder dollars) om året i perioden 2010-2012, hvoraf EU vil yde en tredjedel.

Zenawi tilslutter sig desuden den samme øvre grænse for temperaturstigningerne , som EU har vedtaget på 2 grader.  Men ifølge FN's klimapanel, IPCC, så betyder en global gennemsnitsteperatur på 2 grader en tepemperaturstigning på 3.5 grader i Afrika. Derfor har de afrikanske lande presset på for en øvre grænse for temperaturstigningerne på 1.5 grader.

Dette vinterudsalg er blevet modtaget med vrede og skuffelse blandt civilsorganisationer og andre ulande - især de øvrige afrikanske ledere, som ikke mener, at Zenawis forslag på nogen måde repræsenterer deres krav.

Med denne manøvre har EU for alvor nået bunden. I et desperat forsøg på at slippe så billigt som muligt for sin klimagæld til verdens fattige, allierer EU sig med slagteren fra Etiopien, Meles Zenawi. Han stod bag den USA-støttet invasion af  Somalien i 2006, der på få dage dræbte hundredevis af civile og sendte over 100.000 på flugt.  Zenawi står bag adskillige brud på internationale love og resolutioner fra både FN og Den Afrikanske Union. Det var faktisk ham, der burde sidde bag tremmer ude i klima-fængslet i Valby, og ikke de op mod 1.000 fredelige demonstranter, som blev uretmæssigt tilbageholdt i lørdags.

Tilføj dine kommentarer

Vi ønsker en sober debat. Derfor modtager vi ikke anonyme indlæg. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, der er injurierende eller på anden måde ulødige.

Udfyld venligst felterne
Feltet med '*' skal udfyldes