Maria Norup Nielsen
"Jeg vil gerne ringe til Europa. Men hvem skal jeg ringe til?"

Sådan lød de berømte og slet sarkastiske ord engang i 70'erne fra daværende amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger. Meget er sket siden da. I dag står EU overfor optagelsen af medlemsland nr. 27, og det multikulturelle maskinrum har med tiden vokset sig enormt stort. Måske er det derfor, at Kissingers berømte spørgsmål stadigvæk stilles i dag. Så hvis du vil være med til at give et nutidigt svar på det berømte spørgsmål, er et praktikophold ved Europa-Parlamentets informationskontor måske noget for dig.
Lise Hørding
Jeg hedder Maria Norup Nielsen, og læser Europa-studier på Århus Universitet. Fra 1. marts til 31. juli 2006 har jeg været praktikant på Parlamentets Informationskontor - et ophold der har været både spændende og udfordrende.
I løbet af det 5 måneder lange ophold har jeg fået EU ind under huden. Jeg har afprøvet de mange års universitets studier, udbygget min EU viden og styrket mine kommunikative evner. Alt i alt en god investering for de fremtidige karrierer muligheder.
Som praktikant på Informationskontoret kommer du til at arbejde med mange forskellige ting. Du får blandt andet ansvaret for at skrive det ugentlige nyhedsbrev EP Info. Der ud over skal du hjælpe med at besvarer spørgsmål fra borgere om alt mellem himmel og jord, for eksempel hvorledes man opnår EU patenter på særlige opfindelser eller hvilke regler der gælder hvis man ønsker at bosætte sig eller arbejde i et andet EU land.
Arbejdet på kontoret stiller både krav til dine faglige såvel som kreative evner. Men gevinsten er også stor. Ud over at din evne som formidler forbedres opbygger du også hurtigt en stor viden og indsigt i det til tider komplicerede EU system.
Men selv om man kan læse sig til meget, er der nu ikke noget der fremmer forståelsen mere end at opleve tingene med egne øjne. Derfor er praktikopholdets to studierejser til Bruxelles og Strasbourg også en kæmpe gevinst. At sidde i plenarsalen i en af de to parlaments byer og se de politiske debatter udspiller sig for øjnene af dig er en uforglemmelig oplevelse.
Ud over de faste arbejdsopgaver er der også mulighed for at arbejde med dine egne projekter. Som praktikant får du mulighed for at medvirke i forskellige politiske arrangementer, som giver dig adgang til primære kilder og første parkets observationer - en mulighed der efter min mening skal udnyttes. Derfor har jeg brugt en del af min praktikperiode til at indsamle empiri til mit kommende speciale.
At søge stillingen som praktikant kræver ikke, at du kender svarer på Kissingers spørgsmål, men derimod at du har lysten og motivationen til at finde det gennem dit 5 måneders ophold på kontoret.
Held og lykke,
Maria Norup Nielsen.











