Europa-Husets Infocenter

- din genvej til information om EU

Europa-Huset

Huset i Gothersgade 115 i København er din "genvej i Danmark til information om EU". Vi har samlet Europa-Parlamentets Informationskontor og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark under ét tag - med borgerservice i øjenhøjde.
Parlamentets syv og Kommissionens 23 medarbejdere beboer Europa-Husets tre øverste etager. Første sal rummer et konferencelokale og i gadeplan ligger vores EU-InfoCenter.

 .

Besøg

Europa-Huset modtager gerne besøg af grupper - f.eks. skole- eller gymnasieklasser, foreninger og klubber med information og uddannelse for øje. Efter forudgående aftale leverer vi et program og stiller en medarbejder til rådighed som ordstyrer eller oplægsholder.
I det omfang det er muligt, møder vi også gerne op som oplægsholdere, paneldeltagere og lignende til relevante EU-arrangementer uden for Europa-Huset.

 .

EU-InfoCenter

I vores InfoCenter er der frit valg i EU information på alle hylder.
Vi giver personlig hjælp og vejledning til at finde rundt i Den europæiske Union, dens institutioner, lovtekster, politikker og procedurer. Vi er leveringsdygtige i opdateret trykt materiale og stiller PC'ere til rådighed med adgang til EU på nettet.
Dine spørgsmål om EU og hvordan beslutninger påvirker dig og din hverdag, forsøger vi også at besvare. Europa-Huset har derudover et solidt netværk trække på. Besøgende har mulighed for at følge Parlamentets møder og Kommissionens pressekonferencer, som sendes direkte på satellitkanalen "Europe by Satellite". En lysavis viser de seneste nyheder om EU.

 .

Konferencefaciliteter

Europa-Huset har et konferencelokale, som rummer op til 75 siddende deltagere. Det er i første række forbeholdt Parlamentets og Kommissionens egne arrangementer; men i det omfang det er ledigt, udlånes det gerne til andre arrangører. Der skal være tale om arrangementer med et tydeligt EU-indhold, evt. med deltagelse af medlemmer af Parlamentet eller repræsentanter fra Kommissionen, de må ikke være af erhvervsmæssig karakter, og de skal være åbne for offentligheden.
Af praktiske grunde skal arrangementer normalt afholdes mellem kl. 10.00 og kl.18.00. Efter kl. 18.00 må bl.a. påregnes udgifter til vagtmandskab. En deltagerliste skal indgives senest 24 timer før arrangementets afholdelse. Et ansøgningsskema findes på www.europa-huset.dk eller kan rekvireres i Europa-
Huset. Det er Europa-Husets fælles ledelse, som træffer afgørelse om udlån af faciliteterne.

 .

Her finder du os