Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

EP-Info nr. 17

I denne udgave af EP- Info kaster vi et tilbageblik på ugens parlamentariske aktiviteter. I næste uge er der hovedsageligt møder i de politiske grupper forud for plenarmødet i Strasbourg, men derudover er der også blevet plads til et par udvalgsmøder. Endelig ser vi frem mod nogle af den kommende tids EU-arrangementer såvel Danmark som i det store udland.

Sket i uge 19

Mini-plenarmøde i Bruxelles

Martin Schulz: "Hvorfor er den nuværende krise en centrifugalkraft, der driver os væk fra hinanden, i stedet for at binde os tættere sammen? Kun sammen kan vi forhindre den økonomiske nedgang i Europa og den stigende arbejdsløshed"I anledning af Europadagen 9. maj blev plenarmødet indledt med en tale fra Europa-Parlamentets formand Martin Schulz. I talen redegjorde Martin Schulz for sine visioner for Europas fremtid  på baggrund af den finansielle krise.

 

Borgerretsudvalget vil styrke politiets efterforskningsmuligheder

Kriminalitet stopper ikke ved grænserne, men det gør efterforskningen undertiden. Europa-Parlamentet debatterer derfor et værktøj, den såkaldte europæiske efterforskningskendelse, der kan gør retssamarbejdet mellem landene mere effektivt. "Det er vigtigt, særlig på justitsområdet, at de der begår forbrydelser, efterforskes, dømmes og straffes, og at myndighederne har flere værktøjer end de kriminelle", sagde Nuno Melo, (EPP, Portugal). Efter at forslaget er blevet godkendt i EP's Borgerretsudvalg, stemmes der om den europæiske efterforskningskendelse på plenarmødet i september.

 
 

Udvalgsmøder i uge 20

Syrien på dagsordenen

Udviklingsudvalget: Den14. maj afholder Udviklingsudvalget et møde med DG ECHO om situationen i Syrien. Her vil udvalget drøfte den humanitære krise i landet samt situationen for de syriske flygtninge i regionen. Der vil også være udveksling af synspunkter vedrørende nye finansieringsinstrumenter for udvikling.

Analyse af landbrugsstøtten

Mandag d. 14. maj mødes medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) for at drøfte en ny komparativ analyse af landbrugsstøtten i de store handelsnationer. Analysen sammenligner landbrugsstøtten i EU, USA, Canada, Rusland, Kina, Brasilien og Schweiz samt deres påvirkningen disse lande har på det globale marked. Præsentationen vil blive foretaget af Jean-Cristophe Bureau og Jean-Pierre Butault fra Eurocare GmbH Bonn. Mødet finder sted i Europa-Parlamentet i mødelokale JAN 4Q2.

 
 
 

Øvrige arrangementer i Bruxelles:

Konference: Forbruger- og forsikringspolitik

Ligestilling: Onsdag d. 16. maj i tidsrummet 15:30-18:30 afholder Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) en konference om forbruger- og forsikringspolitik. Den danske MEP Britta Thomsen byder velkommen og blandt talerne er Zita Gurmai (MEP) og Laura Calafa, professor fra Verona Universitet. Arrangementet foregår i Altiero Spinelli Bygningen, A3G-3.

 
 

Debatmøde: "Reindustrialising Europe - The Green way"

Kan grøn økonomi være med til at reindustrialisere Europa og kan grøn økonomi være en løftestang for bæredygtigudvikling ? Gruppen De Grønne/Europæiske Fri Alliance inviterer til en livlig diskussion om industripolitik. Blandt talerne er Danmarks miljøminister Ida Auken (SF) samt Sylvie Lemmet, direktør for afdelingen for teknologi, industri og økonomi på UNEP. Arrangementet finder sted d. 16. maj i tidsrummet 9:30-18:30 i Europa-Parlamentet i Bruxelles, mødelokale ASP1G3.

 

Plenarmøde i Strasbourg 21.-24. maj

I perioden 21.-24. maj samles MEP'erne i Strasbourg til en travl uge med emner fra ligestilling, EU's indre sikkerhed til hvordan sårbare forbrugers rettigheder kan blive styrket. Herunder bringer vi et udpluk af nogle af de emner på dagsordenen:

  • Den Europæiske Unions strategi for den indre sikkerhed
  • Styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder
  • Fiskerimuligheder og finansiel modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen EU-Mozambique
  • EU og Kina: handelmæssig uligevægt
  • Ligestilling
  • Et 2020-perspektiv for kvinder i Tyrkiet
 
 
 

Den kommende tids EU-arrangementer i Danmark:

Arbejdsmigration: Hvordan tiltrækker Danmark og EU kvalificeret arbejdskraft?

Dansk Institut for Internationale Studier afholder seminar om arbejdsmigration i EU.
På seminaret vil seniorforskeren Jens Van Munster (DIIS) og MF Sofie Carsten Nielsen (RV) præsentere og debattere effekterne af dansk migrationspolitik for indvandring og fastholdelse af kvalificerede migranter og internationale studerende. Arrangementet foregår mandag d. 14. maj, kl. 13.30-15.30 i Dansk Institut for Internationale Studier, Auditoriet Strandgade 71, stuen, 1401 København K. Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske senest 11. maj.

 

Redaktionen afsluttet torsdag den 10. maj 2012, kl. 13.50

Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Jens Jensen & Kimberly Fray

Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11