EP-Nyt #9: Historisk lov om kunstig intelligens er vedtaget

Hvad skal der ske med misinformerende ’deepfakes’ fremover? Hvor store klimasyndere er bygninger egentlig? Og hvad skal der ske med dem, som ikke overholder EU’s sanktioner?

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de emner, der var til afstemning og debat på denne uges plenarsamling i Strasbourg.  

God læselyst!

• Historisk lov om kunstig intelligens endeligt vedtaget
• Bygninger skal isoleres bedre i fremtiden 
• Journalister skal skærmes mod pres udefra
• Mindre forurening fra fjerkræ og svin 
• Biler, busser og lastbiler skal ose mindre
• Sværere at smyge sig uden om EU’s sanktioner
• Nemmere vej til klage og kompensation for defekte produkter
• Digitale produkter skal beskyttes bedre mod cyberkriminelle 
• Debat om Gaza og mangel på nødhjælp
• Det sker i næste uge
• EU-valgkampen er i fuld sving
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Historisk lov om kunstig intelligens endeligt vedtaget

Så skete det. Verdens første omfattende lov for kunstig intelligens blev endeligt vedtaget i onsdags. Efter maratonforhandlinger og finpudsning er det besluttet at indføre lovgivningen, der skal sikre, at den kunstige intelligens kan bruges på både en sikker og innovativ måde.
Der bliver blandt andet indført en skrappere regulering af AI-systemer, der bliver brugt som en del af den kritiske infrastruktur i eksempelvis sundhedsvæsnet eller ved valghandlinger. 

Helt forbudt bliver kunstig intelligens, der går på kant med borgernes grundlæggende rettigheder. Det gælder eksempelvis de allerfleste biometriske kategoriseringssystemer, der er baseret på følsomme data om den enkelte, og AI-systemer der ved hjælp af kunstig intelligens målrettet indsamler for eksempel billeder af ansigter fra overvågningskameraer.

De nye regler forbyder også systemer, der bruger kunstig intelligens til at genkende følelser på arbejdspladsen og manipulerer adfærd. Hvis billeder eller indhold er manipuleret, skal det fremover være tydeligt markeret som i tilfældet med de såkaldte ’deepfakes’.

Karen Melchior (Renew) var på talerstolen inden afstemningen:  

”Som retsudvalgets skyggeordfører mærker jeg en særlig stolthed over, hvad vi har opnået sammen i dette hus og sammen med Kommissionen. En forordning, der balancerer innovation og beskyttelse af grundlæggende rettigheder, som holder borgerne sikre, samtidig med at virksomhederne får plads til at innovere og vokse sig store.”  

Bygninger skal isoleres bedre i fremtiden

EU har i denne uge overkommet et væsentligt bump på vejen mod en klimaneutral union i 2050. 

I dag står bygninger for 36 procent af drivhusgasudledningen og 40 procent af vores energiforbrug i EU. For at nedbringe det blev en opdatering af det såkaldte bygningsdirektiv (EPBD) derfor tirsdag stemt igennem som en del af EU’s Fit for 55-pakke og Den Grønne Pagt. 

Ændringerne kommer til at betyde, at alle nye bygninger skal være CO2-neutrale senest fra 2030. Allerede opførte bygninger skal renoveres, så de bliver mere velisolerede og energieffektive. Reglerne påbyder medlemslandene at nedbringe energiforbruget, og dermed også udledningen af drivhusgasser, i eksisterende beboelsesbygninger med minimum 16 procent i 2030 og 20 til 22 procent inden 2035. I fremtiden skal varmesystemer være klimaneutrale, og fossile brændstoffer brugt til opvarmning og køling skal udfases. 

Alt i alt skal det reviderede bygningsdirektiv styrke klimaindsatsen, miljøet og den enkeltes pengepung. Det skal også gøre EU mere uafhængigt af energi fra lande uden for unionen. Det sidste lagde Morten Helveg Petersen (Renew/RV), der har været Renews forhandler på forslaget, vægt på under den indledende debat:

”Vi skal nå vores mål om et klimaneutralt Europa senest i 2050. Og vi skal stoppe med at finansiere Putins angreb på Ukraine. Og vi kan faktisk gøre begge dele ved at vedtage og implementere det bygningsdirektiv, vi diskuterer her i aften.” 

Journalister skal skærmes mod pres udefra

Den fjerde statsmagt er under pres. 

De seneste år er journalister og medier, også inden for unionens grænser, blevet udfordret i at udføre deres arbejde frit og uafhængigt. Parlamentet vedtog derfor i onsdags en ny lov, der skal lette trykket på pressefriheden på tværs af unionen. 

Fremover bliver det blandt andet på tværs af EU forbudt for offentlige myndigheder at presse journalister og redaktører til at afsløre deres kilder. Ledere og bestyrelser i offentlige medier skal vælges på åben og gennemsigtig vis, og information om mediernes finansiering skal være frit tilgængelig. Alle medier, der udgiver nyheder og aktualitetsstof, skal offentligøre oplysninger om deres ejere. Det samme gælder information om eksempelvis statsstøtte og finansiering fra lande uden for EU. 

Sidst, men ikke mindst, vil den nye lovgivning også sikre, at store digitale platforme som eksempelvis X, Facebook og Instagram, ikke sletter eller begrænser indhold efter forgodtbefindende. Det skal blandt andet ske ved at give medierne mulighed for at gøre indsigelse mod indskrænkningen, inden den sker, og ved at kunne indbringe afgørelsen for et nyt europæisk medieråd, der oprettes til lejligheden.  

Mindre forurening fra fjerkræ og svin 

De seneste måneder har landsmandsprotester over hele Europa sat CO2-udledningen i landbruget øverst på dagsordenen. 

I onsdags stemte MEP’erne om en revision af det såkaldte direktiv om industrielle emissioner. Med de nye regler for forurening fra industrianlæg og store bedrifter med svin og fjerkræ har Europa-Parlamentet forsøgt at balancere hensynet til de utilfredse demonstranter samtidig med at nedbringe udledningen af eksempelvis ammoniak, kuldioxid og kvælstof fra sektoren. 

For industrianlæggene betyder det blandt andet, at de skal leve op til strengere grænser for, hvor meget de må udlede og forurene. Det skal også være obligatorisk at reducere vandforbruget, og der bliver også sat nye mål for affald, ressource- og energieffektivitet. For bedrifter med svin og fjerkræ gælder reglerne for dem, der har en vis størrelse og eksempelvis ikke økologisk opdræt. 

Derudover skal det være nemmere for offentligheden at få oplysninger om forurening i lokalområdet på en samlet EU-portal. Virksomheder, der ikke lever op til reglerne, kan pålægges økonomiske sanktioner, og borgere kan søge om erstatning, hvis udledningerne har påvirket deres helbred.  

Biler, busser og lastbiler skal ose mindre

Vejen dertil har været lang, og det har ikke været uden væsentlige bump og kompromisser på vejen. Men i onsdags vedtog Parlamentet opdaterede regler for, hvor meget køretøjer som eksempelvis biler, busser, trailere og lastbiler må udlede.

De nye såkaldte Euro 7-standarder indfører nye tærskler for, hvor meget udstødninger må forurene, hvor meget bremser må udlede af partikler, og hvor lang tid hybrid- og elbilers batterier skal holde. Hvert køretøj skal også udstyres med information om, hvor miljøvenligt og energieffektivt det er, når det forlader fabrikken.    

Nikolaj Villumsen (Left/EL) havde ikke meget tilovers for aftalen, som den endte med at se ud: 

”Som skyggeordfører må jeg sige det, som det er; denne aftale, vi nu skal stemme om, er en falliterklæring. En falliterklæring i kampen for renere luft til europæerne. Den sætter bilindustriens kortsigtede profit over hensynet til sundhed og miljø.” 

Sværere at smyge sig uden om EU’s sanktioner

Siden Rusland indledte sin storskalakrig mod Ukraine i februar 2022, har sanktioner jævnligt været på tapetet i EU. 

Men fordi sanktionerne ikke altid straffes eller håndhæves på samme måde på tværs af medlemslandene, skaber det smuthuller for dem, de er rettet mod. For eksempel ved at de rykker deres virksomheder eller selv flytter til et medlemsland, der halter på håndhævelsen. 

Det vil Parlamentet råde bod på med et nyt direktiv, der skal slå hårdere ned på brud på EU-pålagte sanktioner. Det gælder eksempelvis indefrysning af økonomiske midler, rejseforbud og våbenembargoer. 

Der skal nu indføres ensartede definitioner af, hvornår sanktioner kan betegnes som overtrådt og straffe for ikke at overholde dem på tværs af EU. Eksempelvis kan det føre til op mod fem år i fængsel og betragtelige bøder. 

Nemmere vej til klage og kompensation for defekte produkter 

Siden EU indførte sine regler for produktansvar, er der gået knap 40 år. 

Fire årtier, hvor der kun bliver handlet mere og mere online, og hvor blandt andet digitale varer er blevet tiltagende avancerede. Det er nogle af grundene til, at EU siden 2022 har arbejdet på at opdatere sine regler for, hvor ansvaret ligger for defekte produkter. I tirsdags stemte Parlamentet så et opdateret direktiv igennem på området. 

Det kommer blandt andet til at betyde, at europæiske forbrugere nemmere kan klage og blive kompenseret for defekte produkter og de materielle og psykiske konsekvenser, de fører med sig.

Der bliver også indført færre krav til den bevisbyrde, som køberne skal løfte for at få erstatning. Sidst, men ikke mindst, skal der altid være angivet en virksomhed med base i EU som produktansvarlig, også selvom en vare er købt online fra et land uden for unionen. Det skal sikre, at virksomhederne kan stilles til ansvar, hvis de ikke lever op til reglerne. 

Digitale produkter skal beskyttes bedre mod cyberkriminelle 

Produkter, der blandt andet sørger for vores sikkerhed, er selv sårbare over for cyberkriminelle med suspekte hensigter. Det gælder blandt andet babyalarmer, biometriske læsere og private overvågningskameraer. Men helt almindelige hverdagsobjekter som trådløse dørklokker, WiFi-routere og robotstøvsugere er også i fare for udefrakommende angreb.     

På denne uges plenarsamling blev der derfor indført nye standarder for, hvordan helt eller delvist digitale produkter skal beskyttes bedre mod cybertrusler. Eksempelvis skal forskellige produkter kategoriseres efter, hvor essentielle de er, og hvor stor en cyberrisiko de udgør. Jo mere udsatte, jo større krav til kontrollen af dem. 
 

Debat om Gaza og mangel på nødhjælp

Gaza er fortsat i vælten også i EU. Det seneste stykke tid har der været angreb på humanitære konvojer, på civile, der søger hjælp, og USA har offentliggjort planer om en midlertidig nødhjælpshavn. 

En af debatterne på denne uges plenarsamling var den fortsatte krig i Gaza. Den endte med, at et flertal i Parlamentet udtrykte bekymring for den humanitære situation og risiko for massiv hungersnød i Gazastriben. Parlamentarikerne opfordrede Israel til at åbne en række grænseovergange, til en øjeblikkelig våbenhvile og løsladelse af gidsler på begge sider. 

Desuden krævede et flertal af MEP’erne uafhængige internationale undersøgelser af blandt andet angreb og plyndringer på humanitære konvojer og angreb på civile, der søger hjælp. Parlamentet fordømte desuden Hamas’ fortsatte tilstedeværelse og udsigten til flere bosættelser i palæstinensiske områder.

Margrete Auken (De Grønne/SF) var klar i sin kritik: 

”Situationen er indlysende slem for den mishandlede befolkning i Gaza, men alt forværres, når flertallet her, og blandt regeringer, ikke vover at nævne Israels 57-årige besættelse af Palæstina, som den i virkeligheden er sket i. En besættelse, som kun er blevet værre og værre, og nu i Gaza kulminerer i, hvad ICJ ikke afviser er et folkedrab.” 

Det sker i næste uge: 

I den kommende uge fortsætter Europa-Parlamentet sin Danmarksturné, hvor vi besøger Sydjylland og Fyn. Du kan møde os i gågaderne i Esbjerg (18/3), Aabenraa (19/3), Fredericia (20/3), Odense (21/3) og Svendborg (22/3). Du kan læse programmet for hele turen her. Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: lea.jorgensen@europarl.europa.eu eller oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

Det sker i næste uge: 

I Parlamentet står en udvalgsuge for døren, og der er følgende på programmet: 

Mangel på kritisk medicin: På tirsdags mødes Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) for at vedtage deres holdning til, hvordan EU kan blive bedre til at sikre sin medicinbeholdning og stabile priser. 

Udvidelse af unionen: På Rådsmødet den 21.-22. marts skal stats- og regeringslederne blandt andet diskutere, om EU skal udvides. Den debat tyvstarter Parlamentets Udenrigsudvalg på tirsdag med nogle af medlemslandenes udenrigsministre herunder Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne).  

Landmænd i protest: På tirsdag mødes EU’s landbrugsudvalg for at spørge EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski til, hvilken støtte europæiske landmænd kan forvente fra unionen. De skal også debattere landbrugets bidrag til at nå EU’s klimamål. 

Sanktioner mod Rusland: EU’s og det ukrainske udenrigsudvalg mødes onsdag for at vende, hvordan EU’s sanktioner mod Rusland kan blive mere effektive og målrettede. 

En styrket forsvarsindustri: Medlemmer af Underudvalget for Sikkerhed og Forsvar skal tirsdag diskutere den nye strategi og program for den europæiske forsvarsindustri med kommissæren for det indre marked, Thierry Breton.  

Danske børn i Syrien: Tirsdag er der møde i EU’s udvalg for andragender (klageudvalg), hvor Natascha Rée Mikkelsen, talsperson for foreningen Repatriate the Children - Denmark, deltager. Foreningen arbejder for at få fem danske børn og deres mødre hjem fra Al-Roj-lejren i Syrien.  

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig” her. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op her. 
 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Til sommerens Europa-Parlamentsvalg skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Europa-Parlamentet i Danmark tilbyder nu et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg efter valget i juni og møde de nyvalgte MEP’ere. Det er et tilbud til de journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til de store geopolitiske spørgsmål.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 15/03/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11