EP-Nyt #12: Skelsættende migrations- og asylpagt stemt igennem

Hvor stor en klimasynder er metan? Hvorfor får danske slagteriarbejdere støtte fra EU? Og hvad kan vores spildevand sladre om?
 
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de emner, der var til afstemning og debat på denne uges miniplenarsamling i Bruxelles.  

God læselyst!

• Miniplenarsamling i Bruxelles
  • Parlamentet vedtager skelsættende migrations- og asylpagt
  • Flere grønne gasser og mere stabile elpriser
  • Spildevand fra byerne skal renses og kontrolleres bedre
  • Mindre metan i luften
  • Nordjysk motorvej i EU’s klageudvalg 
  • Danske slagteriarbejdere modtager millionstøtte
• Det sker i næste uge
• Vigtige datoer frem mod valget
• Europa-Parlamentet besøger hele Danmark
• EU-valgkampen er i fuld sving
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Miniplenarsamling i Bruxelles

På denne uges miniplenarsamling vedtog Parlamentet blandt andet sin holdning til en reform af EU’s lægemiddellovgivning, der består af en ny forordning og et direktiv. Den danske parlamentariker Pernille Weiss (EPP/K) er hovedforhandler på sidstnævnte, og det har vi skrevet om i et tidligere nyhedsbrev her. På miniplenaren var der også endelige afstemninger om blandt andet morgenmadsdirektivet, nye maritime regler, CO2-udledning fra tunge køretøjer og en fælles certificeringsordning, der skal kontrollere og kvantificere såkaldt kulstoffjernelse. 

Derudover diskuterede MEP’erne resultatet af det seneste russiske ’valg’ til præsidentposten, om retten til abort skal skrives ind i EU’s charter for grundlæggende rettigheder, retstilstanden og den politiske udvikling i Ungarn og Slovakiet, kinesisk politiaktivitet i Europa, og hvordan EU kan beskytte romaer som minoritet samt deres kultur og sprog. 

Lad os dykke ned i nogle endelige afstemninger og punkter fra denne uges program i Parlamentet: 

Parlamentet vedtager skelsættende migrations- og asylpagt 

Den har været længe undervejs, men i onsdags landede den. 

EU’s nye store skelsættende migrations- og asylpagt blev stemt endeligt igennem, og det vil få en lang række konsekvenser for medlemslandene. På grund af retsforbeholdet er vi ikke omfattet af det meste af EU’s regulering på asylområdet herhjemme. Men hvis Danmark ønsker det, kan landet få en særaftale for at deltage i dele af politikken. Dette skal dog godkendes af de andre EU-medlemslande. 

Den samlede lovpakke tæller 10 love, der overordnet set regulerer migrationssamarbejdet og indfører obligatorisk, men fleksibel solidaritet mellem medlemslandene. 

Pagten ændrer blandt andet på kriterierne for, hvem der skal behandle ansøgninger om international beskyttelse, også kendt som Dublin-forordningen. Hvis et medlemsland oplever en ekstraordinær høj tilstrømning af migranter, skal de andre medlemslande enten tage imod asylansøgerne, give økonomisk støtte eller operationel og teknisk bistand til modtagerlandet. Denne del af aftalen står Danmark udenfor på grund af retsforbeholdet. 

Ved pludselige stigninger i antallet af migranter indfører den nye pagt også særlige regelsæt. Derudover skal de betingelser, som asylansøgerne skal leve under ved ankomsten, reguleres, EU’s fingeraftryksregister skal opdateres, og definitionen af ret til beskyttelse skal harmoniseres på tværs af unionen. Pagten skal også sikre hurtigere behandling af ansøgninger og hjemsendelser af afviste asylansøgere. Den vil indføre en screening af asylansøgere ved Europas ydre grænser, der skal vurdere sandsynligheden for asyl og give mulighed for tilbageholdelse indtil afgørelse af den enkeltes sag.  
 

Flere grønne gasser og mere stabile elpriser

Først kom corona, så gik Rusland ind i Ukraine, og så eksploderede priserne på elektricitet og gas på det europæiske kontinent. 

Det problem kastede Parlamentet sig selvfølgelig over, og torsdag i denne uge var en række afgørende afstemninger om EU’s el- og gasmarked så på miniplenarens program. De gik allesammen endeligt igennem, hvilket betyder en omfattende reform af det europæiske el- og gasmarked, som vi kender det. Det sker blandt andet for at gøre de enkelte lande mindre afhængige af eksempelvis Rusland på energifronten og for at sikre den enkelte forbruger mod ustabile og svingende priser. 

De nye regler vil beskytte borgerne ved blandt andet at påbyde elselskaber at tilbyde både dynamiske og fastpriskontrakter, der ikke ændres undervejs og ved at være transparente om betingelserne for at indgå dem. Reformen giver også EU-landene mulighed for at forhindre selskaberne i at afskære kunderne fra gassen, hvis der er tvister om eksempelvis betaling, og under elpriskriser at fryse priserne for eksempelvis små og mellemstore virksomheder. 

På gasfronten skal hele markedet også gøres mere grønt og modstandsdygtigt, så det kan stå på egne europæiske ben. Der skal ske et skifte væk fra fossile brændstoffer over mod vedvarende energikilder som eksempelvis hydrogen og biometan. Forbrugerne skal have flere rettigheder, mere støtte hvis de ikke har adgang eller råd til energi til husholdningen, og markedet skal være mere gennemsigtigt.
 

Spildevand fra byerne skal renses og kontrolleres bedre

Spildevand skal ikke kun sendes til bedre rensning, men kan også bruges som en troværdig sladrehank om befolkningens ve og vel. 

Overvågning af spildevand kan nemlig blandt andet afsløre, hvor meget virus og hvor mange antibiotikaresistente bakterier borgerne bærer rundt på. Det sker ved at måle på mængden af eksempelvis corona-, polio-, influenzavira og andre patogener i vandet. Det er også muligt at tjekke for vandets generelle tilstand ved at holde øje med forurenende stoffer som eksempelvis PFAS og andre såkaldte ’evighedskemikalier’. 

Alt det vil Parlamentet udnytte i nye regler for spildevand fra byerne, der var til endelig afstemning i plenarsalen i onsdags. Reglerne kommer både til at betyde mere rensning og genbrug af byspildevand, men også en øget overvågning af kemiske stoffer, patogener og den generelle antimikrobielle resistens.

Derudover skal producenter af lægemidler og kosmetik fremover også være med til at finansiere omkostninger for den yderligere vandbehandling, der kræves, for at fjerne deres forurenende stoffer fra byspildevandet. 
 

Mindre metan i luften

Det er ikke til at spotte med det blotte øje, men metan står faktisk for omkring en tredjedel af den globale opvarmning. 

Derfor forpligtede EU og USA sig under COP26 i 2021 på at reducere deres metanudledninger med mindst 30 procent i 2030 sammenlignet med niveauet 10 år tidligere. Det kommer både fra landbruget og affald, men knap en femtedel af den samlede udledning på europæisk plan kommer fra energisektoren.

Nu er løftet indgået på FN’s klimatopmøde blevet omsat til reel lovgivning i EU. Det skete med en ny metanlov, der blev vedtaget ved en endelig afstemning på miniplenarsamlingen i onsdags. Det er den første af sin slags, der gælder på tværs af unionens medlemslande og regulerer afbrændingen og udledningen af metan for både olie-, kul- og fossile brændstofindustrien og også import af energikilder ind i unionen. 

De nye regler strammer kravene for indrapportering, kontrol og reparation af metanudledning og -læk. Også fra eksempelvis nu nedlagte kilder og miner både over og under jordoverfladen. 

Alt i alt skal den nye metanlov dæmpe den globale temperaturstigning, hjælpe EU på vej til at nå sine klimamål og rense den europæiske luft.  

Nordjysk motorvej i EU’s klageudvalg 

I mandags var en potentiel nordjysk motorvej på Parlamentets program. 

Der var nemlig møde i EU’s såkaldte PETI-udvalg, der behandler klager og andre henvendelser fra europæiske borgere. Her var en delegation fra foreningen Egholms Venner til stede, der kæmper for at forhindre opførslen af en motorvej over Limfjorden via den nordjyske ø Egholm, som har været på det danske folketings tegnebræt i flere år.  

"Sagsøgerne mener, at kriterierne for at udvide det beskyttede område har været opfyldt siden 2014. 10 år er gået. Området skal beskyttes nu,” lød det indledningsvist fra advokat for Egholms Venner, Louise Faber, på mødet, som uddybede:

”Klagen handler om habitatbeskyttelse i Danmark. Vi har særligt fokus på øen Egholm og vandet omkring den. Sagsøgerne mener, at det danske folketing bevidst ignorerer EU-lovgivning, der vedrører Natura 2000-beskyttelse.”

Tilstede på mødet i klageudvalget var også Margrete Auken (De Grønne/SF), som kaldte sagen ”principiel”:

”Jeg synes den her sag er håndteret rigtig, rigtig tosset i Danmark, og så vidt jeg kan høre i området deroppe, er der meget stor modstand mod at få denne her motorvej hen over en naturperle som Egholm.”

Til mødet svarede Kommissionen blandt andet, at de endnu ikke havde fundet ”afgørende beviser” for, at den resterende del af øen og farvandet omkring den skulle klassificeres som Natura 2000-område, men at de ville holde klagen åben og fortsætte med at undersøge sagen.
 

Danske slagteriarbejdere modtager millionstøtte 

Da Danish Crown i starten af 2023 lukkede en af sine seks fabrikker i den nordjyske by Sæby, stod flere hundrede slagteriarbejdere pludselig uden arbejde. 

En del af årsagen skal findes i, at der slagtes færre grise på dansk jord. Det tal er faldet en femtedel siden 2005, og derfor er der brug for færre hænder og fabrikker til arbejdet. 

I mandags fik 390 tidligere ansatte hos Danish Crown endeligt godkendt en bevilling fra fonden med det mundrette navn Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF). Fonden er oprettet med formålet om at støtte unionens arbejdstagere og selvstændige, der mister deres arbejde som følge af strukturelle kriser og forandringer. 

De tidligere danske slagteriarbejdere får tildelt 1,9 millioner euro, altså godt 14 millioner danske kroner fra fonden, til blandt andet oplæring og hjælp til jobsøgning. Derudover bidrager den danske Erhvervsstyrelse med 1,2 millioner euro - altså knap ni millioner danske kroner. Det skal alt i alt give medarbejderne hjælp og redskaber til at skifte branche og lande i nye jobs. 

Det sker i næste uge: 

I Parlamentet står en gruppe- og udvalgsuge for døren, og der er følgende på programmet:  

• Hvilke emner optager europæerne mest her op til valget? På onsdag offentliggøres EU’s sidste Eurobarometermåling inden valget. Den tager blandt andet temperaturen på både europæerne og danskernes planer om at stemme og syn på EU. Rapporten kan læses efter offentliggørelse her.
• Hvem vinder LUX Publikumsprisen 2024? Det bliver afgjort på tirsdag ved en prisceremoni i Bruxelles. Fem film fra europæiske filmskabere, der allesammen tager samfundsrelevante emner op, er nominerede. Du kan læse mere her.
• Hvad skal der ske på den sidste plenar? Og så skal parlamentarikerne have planlagt den allersidste plenarsamling inden valget, som foregår den 22.-25. april. Der er en lang række vigtige afstemninger og debatter på programmet blandt andet om retten til reparation, tvangsarbejde, hvidvask og trafficking. Der er også endelige afstemninger om emballageloven, platformsarbejde, nye genredigeringsteknikker for planter, landbrugsstøtte og meget mere. Læs mere her.
• Hvorfor mødes de europæiske stats- og regeringsledere? Onsdag og torsdag samles EU’s stats- og regeringsledere til et ekstraordinært møde i Rådet for blandt andet at diskutere unionens relationer til Tyrkiet.

Vigtige datoer frem mod valget

Frem mod valget er der en række vigtige datoer, som er værd at holde øje med som journalist.

Den 17. april bliver den sidste Eurobarometermåling inden valget offentliggjort. Den vil blandt andet svare på, hvilke emner der optager både europæere generelt og danskerne op til valget, og om de har tænkte sig at stemme. Det sker på siden her.

Den allersidste plenarsamling inden valget foregår den 22.-25. april i Strasbourg, og programmet er tætpakket. Det bliver løbende opdateret her.

Og så er der en pressebriefing for journalister, der skal dække valget. Det foregår den 29. april i Bruxelles, og her vil deltagerne blive præsenteret for en række værktøjer og relevant information om de kommende faser op til valget i juni. 

Sidst, men ikke mindst, er der ’spitzenkandiat’-debat torsdag den 23. maj i Parlamentet. Det bliver også muligt at følge debatten online.  

Europa-Parlamentet besøger hele Danmark

I den kommende uge fortsætter Europa-Parlamentet sin Danmarksturné, hvor vi besøger Nord- og Midtjylland. Du kan møde os i gågaderne i Viborg (17/4) og Aalborg (18/4 og 19/4). Du kan læse programmet for hele turen her. Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig” her. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op her. 

Vidste du, at du allerede nu kan stemme? Hvis du er dansk statsborger eller EU-statsborger med bopæl i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet op til EU-valget, kan du allerede nu afgive din stemme. Læs mere om, hvordan du kan brevstemme her.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Til sommerens Europa-Parlamentsvalg skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Europa-Parlamentet i Danmark tilbyder nu et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg efter valget i juni og møde de nyvalgte MEP’ere. Det er også muligt at komme med til efteråret, når den kommende danske kommissær skal i høring. Det er et tilbud til de journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til de store geopolitiske spørgsmål.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 12/04/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11