EP-Nyt #11: Techgiganter, morgenmad og udvidelse af unionen

Hvad skal der ske med falsk honning, der krydser europæiske grænser? Hvor mange drivhusgasser udleder store busser og lastbiler? Og hvad er på programmet til den tætpakkede miniplenar i Bruxelles den kommende uge?  

Det kan du finde svar på i dette nyhedsbrev, hvor du også kan læse mere om emner, der er blevet diskuteret og forhandlet om i ugens løb. En uge, der også er gået med at planlægge miniplenarsamlingen, som er den sidste i Bruxelles inden valget. 

God læselyst!

• Regulering af flaskehalse på det digitale marked
• Vestbalkan skal støttes økonomisk 
• Europa-Parlamentet besøger hele Danmark
• Næste uges miniplenarsamling
  • Endelig afstemning om asyl- og migrationspagt
  • EU’s budgetter til godkendelse
  • Til kamp mod falsk honning
  • Nemmere adgang til medicin
  • Fortsat sporing af seksuelt krænkende indhold 
  • Mere sikkerhed til søs 
  • Mindre metan fra energisektoren
  • Store busser og lastbiler skal forurene mindre
  • Renere spildevand fra byerne
  • El- og gaspriser skal stabiliseres 
  • Fri abort i europæisk charter 
• EU-valgkampen er i fuld sving 
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Regulering af flaskehalse på det digitale marked 

I onsdags mødtes Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) for at diskutere implementeringen af den såkaldte Digital Markets Act (DMA), der trådte i kraft i starten af denne måned. 

Forordningen om de digitale markeder skal blandt andet sikre fair og åben konkurrence mellem digitale virksomheder. Det gør den ved at regulere såkaldte ’gatekeepere’ til onlineplatforme, der fungerer som flaskehalse mellem virksomheder og brugerne af digitale tjenester.

Flaskehalsene tæller de største digitale platforme som Amazon, Apple, Meta og Microsoft. Forordningen opstiller en række regler for blandt andet søgemaskiner, onlinemarkedspladser og app-butikker og mulighed for at sanktionere virksomhederne bag, hvis de ikke overholder dem. 

Til mødet deltog blandt andet Christel Schaldemose (S&D/S), der havde et spørgsmål til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager: 

”Nu har vi jo en god lov, og I er i gang med at implementere den. Men vi kan også se allerede nu, at der er nogle af de store gatekeepers, som presser den anden vej. ... Der er ikke nogen tvivl om, at det er godt, at vi har fået nogle nye redskaber, og de skal bruges. Men kan vi gøre mere, også set i lyset af at vi er på vej ind i et nyt mandat?” 

Til det svarede konkurrencekommissær Vestager:

”Det er muligt, men det må tiden vise. ... Vi har en stor værktøjskasse, og nu skal vi i gang med at bruge den fuldt ud.” 
 

Vestbalkan skal støttes økonomisk

Seks milliarder euro. Det vil EU give i bevillinger og lån til en række lande på Vestbalkan, hvis de implementerer reformer, der styrker eksempelvis gennemsigtigheden i forvaltningen, retsstaten og økonomisk stabilitet. 

I torsdags blev Parlamentet og Rådet enige om en foreløbig aftale, der skal rykke seks lande tættere på medlemskab af unionen. Det skal ske gennem den såkaldte Reform- og Vækstfacilitet for Vestbalkan, der skal drive socioøkonomiske reformer og udvikling i regionen. En udvikling der skal styrke landenes fundamentale rettigheder, demokratiske institutioner og principper, bekæmpe korruption og sikre gennemsigtighed i blandt andet de politiske systemer. 

Europa-Parlamentet besøger hele Danmark

I uge 16 fortsætter Europa-Parlamentet sin Danmarksturné, hvor vi besøger Nord- og Midtjylland. Du kan møde os i gågaderne i Viborg (17/4) og Aalborg (18/4 og 19/4). Du kan læse programmet for hele turen her. Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

Næste uges miniplenarsamling: 

Meget af denne uge er gået med at planlægge den kommende uges miniplenarsamling i Bruxelles. Lad os derfor dykke ned i nogle af de vigtigste punkter på dagsordenen:  

Endelig afstemning om migrations- og asylpagt

En af de helt store endelige afstemninger på denne ugens miniplenarsamling foregår onsdag og gælder EU’s nye migrations- og asylpagt. Konkret skal MEP’erne stemme om 10 nye love, der blandt andet skal opdatere den såkaldte Dublinforordning. Det betyder eksempelvis nye kriterier for, hvilket land der er ansvarlig for at behandle asylansøgere. 

Den nye lovgivning vil også indføre et princip om obligatorisk solidaritet mellem EU-medlemslande, der modtager mange migranter. I praksis vil det pålægge landene enten at modtage asylansøgere, at give økonomisk støtte eller operationel og teknisk bistand til andre, der oplever en stor tilstrømning. På grund af retsforbeholdet er Danmark dog undtaget for blandt andet denne del af aftalen. 

Der skal også indføres særlige regler, der træder i kraft i såkaldte krisesituationer, og der skal indføres standarder for de betingelser, som asylansøgere skal leve under, når de ankommer til et modtagerland. Definitionerne af, hvornår den enkelte har ret til international beskyttelse, og hvilke rettigheder der følger med, skal harmoniseres på tværs af EU. Der er også lagt op til en hurtigere asylbehandling og hjemsendelser på tværs af unionen.  

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for flere af aftalerne. 

EU’s budgetter skal godkendes 

Et af de tilbagevendende årlige plenarpunkter er EU’s budgetter. I den kommende uge skal MEP’erne stemme om, hvorvidt unionens budget for 2022 skal godkendes eller ej. Udvalget for Budgetkontrol (CONT) anbefaler, at Parlamentet stemmer for at godkende regnskabet for Kommissionen, alle de forvaltende organer og udviklingsfondene, men ikke for Rådet. Sådan har anbefalingen lydt siden 2009. Parlamentet kritiserer nemlig Rådet for manglende samarbejde, der gør det umuligt at træffe en velfunderet beslutning om deres budget. 

Der er torsdag lagt op til en bred godkendelse af EU’s budgetter med enkelte kritikpunkter. Det gælder blandt andet de rekordhøje udgifter, der skyldes NextGenerationEU-pakken, som skulle få unionen på fødderne igen efter coronapandemien. I udkastet til teksten beklager MEP’erne også den ”politiske modsætning”, der ligger i at udbetale tidligere indefrosne midler til Ungarn i bytte for deres accept af godkendelse af støtte til Ukraine. De advarer også generelt mod at ”udvande” den grønne pagt. 

Der er også en masse andre emner og forslag, der skal drøftes og stemmes om på den kommende uges miniplenarsamling i Bruxelles:

• Onsdag er der endelig afstemning om morgenmadsdirektivet. Det skal blandt andet bekæmpe falsk honning importeret fra ikke-europæiske lande gennem sporing og obligatorisk mærkning af produktets oprindelsesland. Der skal også indføres strengere krav til mærkning af sukkerindholdet i frugtjuice og minimumsindholdet af frugt i marmelade og syltetøj.
   
• Parlamentet vil onsdag vedtage sin holdning til en reform af EU’s lægemiddellovgivning, som den danske parlamentariker Pernille Weiss (EPP/K) er hovedforhandler på. De opdaterede regler skal blandt andet sikre nemmere adgang til medicin, nedbringe antibiotikaresistens og stramme kravene til vurdering af medicins miljørisici. 
   
• EU har for nu en midlertidig undtagelse for unionens privatlivsregler i sporingen af indhold for internetplatforme. Undtagelsen giver dem exceptionel ret til at bryde privatlivsreglerne, når det gælder om at bekæmpe sager om seksuelle krænkelser og overgreb på mindreårige. Undtagelsen udløber til august, og onsdag skal MEP’erne derfor stemme om at forlænge dem til 2026, indtil en permanent løsning er på plads. 
   
• Sikkerheden til søs skal forbedres, og skibe skal forurene mindre. Det skal sikres af nye maritime regler, der er til endelig afstemning onsdag. De vil blandt andet betyde, at det nuværende forbud mod udledning af olieudslip fra skibe også skal gælde spildevand, affald og rester fra rensningssystemer til udstødningsgasser. Der skal følges hurtigere op på ulykker til havs, og reglerne for kontrol af skibenes sødygtighed, miljøpåvirkning og betingelser for besætningen ombord skal opdateres. 
   
• En anden endelig afstemning finder sted onsdag om udledning af metan fra energisektoren. Det er den første af en række love, der skal sikre, at EU mindsker sine udledninger, når sine klimamål og renser den europæiske luft for forurening.     
   
• Flere tiltag på klimaområdet er til endelig afstemning onsdag. Det gælder blandt andet opdaterede regler for, hvor meget CO2 tunge køretøjer må udlede. De står samlet for mere end en fjerdedel af den samlede udledning af drivhusgasser i EU. Ifølge den kommende lovgivning skal eksempelvis busser og lastbiler nedbringe deres udledning med 90 procent frem mod 2040.  
   
• Torsdag er der en endelig afstemning om nye regler, der skal regulere indsamling, behandling og udledning af spildevand fra byerne. Der skal blandt andet indføres nye standarder for kontrol af såkaldte evighedskemikalier som eksempelvis PFAS og vira som SARS-CoV-2. 
   
• En reform af det europæiske el- og gasmarked er også til endelig afstemning torsdag. Nye regler og regulering af kontrakter skal blandt andet sikre forbrugerne mod store prisudsving, som vi så i tiden efter Ukrainekrigens udbrud, og gøre energisektoren mere modstandsdygtig og grøn.
   
• Retten til abort står ikke anerkendt som en mennerettighed i EU’s charter for grundlæggende rettigheder. Det skal der laves om på, lyder det i en resolution, som er til afstemning i plenarsalen torsdag. Medlemslandene styrer selv lovgivning på sundhedsområdet herunder seksuelle og reproduktive rettigheder. Hvis retten til sikker og lovlig abort skal skrives ind i det europæiske charter, kræver det derfor, at alle medlemslandene stemmer for det. 

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig” her. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op her. 

Vidste du, at du allerede nu kan stemme? Hvis du er dansk statsborger eller EU-statsborger med bopæl i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet op til EU-valget, kan du allerede nu afgive din stemme. Læs mere om, hvordan du kan brevstemme her.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Til sommerens Europa-Parlamentsvalg skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Europa-Parlamentet i Danmark tilbyder nu et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg efter valget i juni og møde de nyvalgte MEP’ere. Det er også muligt at komme med til efteråret, når den kommende danske kommissær skal i høring. Det er et tilbud til de journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til de store geopolitiske spørgsmål.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 05/04/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11