EP-Nyt #10: Flere medlemslande, topmøde og medicinmangel

Hvorfor har Lars Løkke Rasmussen (M) og Mette Frederiksen (S) besøgt Bruxelles i denne uge? Hvilke lidelser mangler EU medicin til? Og hvor mange førstegangsvælgere skal stemme til sommerens EU-valg?

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de emner, MEP’erne stemte om og diskuterede under denne uges udvalgsuge. 

God læselyst!

• Topmøde mellem EU’s stats- og regeringsledere
• Lars Løkke Rasmussen besøgte EU’s udenrigsudvalg 
• Pres på EU for at hente dansk barn og mor i syrisk fangelejr
• Mere adgang til og forskning i europæisk medicin
• Ukraine får forlænget sine handelsfordele
• EU-valgkampen er i fuld sving
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Topmøde mellem EU’s stats- og regeringsledere 

I skrivende stund er topmødet mellem EU-medlemslandenes stats- og regeringsledere stadig i gang, hvor blandt andet Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) deltager. Mødet begyndte i går den 21. marts, og programmet byder blandt andet på diskussioner om desinformation, Ukraine, Gaza, europæisk forsvar og sikkerhed samt en potentiel udvidelse af unionen. 

Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola understregede i en tale nogle af EU’s store udfordringer lige nu og i fremtiden. Hun talte blandt om den tiltagende trussel, som cyberangreb og desinformation udgør for valghandlinger og demokratier:

”Vi ved, hvor langt aktører vil gå for at forstyrre vores demokratiske processer. Vi har set forsøg i mange lande på at sprede desinformation, misinformation og propaganda, der kommer fra aktører, som er fjendtlige over for det europæiske projekt. ... Det her valg vil afprøve vores systemer og gøre vores arbejde med at få budskaberne til at trænge igennem endnu mere afgørende,” lød det fra parlamentsformanden. 

Derudover opfordrede hun blandt andet europæerne til at engagere sig i EU og tale om både unionens successer og fejltrin. Hun kaldte EU for et bolværk, som skal styrkes og ikke forringes særligt på grund af den sikkerhedspolitiske situation, Europa står i med Ruslands storskalakrig mod Ukraine. 

Hun lagde også op til at starte tiltrædelsesforhandlinger med både Ukraine, Moldova og Bosnien-Hercegovina. Ligeledes opfordrede hun til en våbenhvile i Gaza, fri adgang for nødhjælp til palæstinenserne, løsladelse af gidsler i Hamas’ varetægt og til at arbejde for en fremtidig tostatsløsning. 

Lars Løkke Rasmussen besøgte EU’s udenrigsudvalg

I tirsdags var den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til møde i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg AFET. Som en optakt til det efterfølgende topmøde i Rådet den 21.-22. marts tog en række af medlemslandenes udenrigsministre hul på en diskussion af en potentiel udvidelse af unionen. 

Flere af mødets deltagere opfordrede EU til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med de to kandidatlande Moldova og Ukraine senest i juni. De understregede også, at en mere præcis dato skulle fastsættes på Rådsmødet. Der var også opbakning til, at Geogien og Bosnien-Hercegovina skulle rykke tættere på optagelse.  

Lars Løkke Rasmussen (M) understregede regeringens uforbeholdne støtte til optagelse af de to kandidatlande Ukraine og Moldova i unionen:

”Vi er helt enige i, at momentum skal opretholdes i udvidelsesprocessen, så vi sender de rette signaler til kandidatlandene, men også til Rusland,” sagde han på mødet.

Han understregede også, at potentielle medlemmer skal leve op til unionens krav og kriterier for medlemskab, og at processerne ikke skal forhastes:

”Samtidig skal vi ikke afvige fra den meritbaserede tilgang og Københavnerkriterierne. Vi skal ikke sænke barren, men hjælpe landene med at komme over den.” 

Pres på EU for at hente dansk barn og mor i syrisk fangelejr 

På et møde tirsdag i Europa-Parlamentets udvalg for andragender PETI, hvor EU-borgere kan få deres sag hørt hos MEP’erne, var et dansk barn i den syriske Al-Roj-lejr på dagsordenen. 

Det er foreningen Repatriate the Children - Denmark, der har rejst sagen. De arbejder på at få den danske dreng og hans mor hjem fra Al-Roj-lejren i Syrien.

Talsperson for foreningen, Natascha Rée Mikkelsen, og advokat Knud Foldschack var til stede på mødet i Bruxelles. Natascha Rée Mikkelsen havde følgende at sige: 

”For den syvårige dreng, der har vejrtrækningsproblemer, kan det få fatale konsekvenser, hvis han igen får behov for at blive indlagt på lejrens lægeklinik, hvor der er begrænsede ressourcer til at behandle ham. Der skal handles nu, ellers risikerer drengen at dø.” 

PETI-udvalget har tidligere opfordret den danske regering til at hjemtage den danske dreng og hans mor, der opholder sig i lejren. Det gjorde de ved at sende en såkaldt henstilling i form af et brev til de danske myndigheder. Danmarks regering har tidligere tilbudt at evakuere drengen, men ikke moren.

På mødet deltog også Margrete Auken (De Grønne/SF), der opfordrede Kommissionen til at presse Danmark til at hjemtage både moren og drengen:

”Man gik med til at tage de andre børn hjem, men for ligesom at demonstrere, at man er lidt hård endnu på udlændingepolitikken, så er der ét stakkels barn, der skal blive tilbage, og hans liv er endda i fare,” sagde hun. 

Mere adgang til og forskning i europæisk medicin 

Både Danmark og vores europæiske naboer mangler med jævne mellemrum medicin til at behandle alt fra hovedpine, ADHD, diabetes og hjertekramper. Antibiotikaresistens spreder sig på tværs af EU, og det europæiske marked er dybt afhængigt af lande som Kina og Indien for at få dækket de medicinske behov. 

For at vende de udviklinger skal EU’s lægemiddellovgivning derfor opdateres. I tirsdags var der møde i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), som skulle stemme om deres holdning til et nyt lægemiddeldirektiv. 

Der var flertal for blandt andet at introducere en karensperiode for, hvornår andre virksomheder kan få adgang til oplysninger om konkurrenters produkter. Der skal også være to års beskyttelse af nye produkter på markedet, så lignende produkter ikke må sælges i den periode. Det skal sikre en belønning for de medicinalvirksomheder, der udvikler nye produkter. 

For at bekæmpe antibiotikaresistens understregede MEP’erne i udvalget også nødvendigheden af at støtte forskning og udvikling af nye antimikrobielle stoffer økonomisk. Derudover skal kravene til vurderinger af miljørisici strammes, når der bliver givet tilladelser til at sende ny medicin på markedet. EU’s myndighed HERA, der blandt andet beskæftiger sig med trusler og potentielle kriser på sundhedsområdet, skal også øge indsatsen mod antibiotikaresistens og mangel på medicin i EU. 

Den danske MEP Pernille Weiss (EPP/K) er hovedforhandler på lægemiddeldirektivet og udtalte efter mødet:

”Revisionen af EU’s lægemiddellovgivning er afgørende for patienter, industri og samfund. Dagens afstemning er et skridt i retningen af at levere værktøjerne til at håndtere nutidige og fremtidige udfordringer for sundheden, især når det gælder den tiltrækningskraft, vores marked skal have, og adgangen til medicin på tværs af EU-landene.” 

Ukraine får forlænget sine handelsfordele

Da Rusland indledte sin storskalakrig mod Ukraine i 2022, indførte EU hurtigt handelstiltag, der tilladte toldfri adgang for ukrainske produkter ind i unionen. Det skulle give landet en økonomisk støtte og skub. 

I onsdags blev Parlamentet og Rådet enige om en foreløbig aftale, der skal forlænge de ukrainske handelsfordele. Ukrainske landbrugsprodukter skal fortsat være undtaget kvoter og toldbeskatning, når de krydser grænserne ind i EU, frem til 5. juni 2025. 

Eksportfordelene bliver forlænget med de forbehold, at de ikke skal skævvride det europæiske eller enkelte medlemslands marked. Hvis det sker, skal der tages affære. Særligt opmærksomme skal EU være på blandt andet import af hvede, majs, honning, fjerkræ æg og sukker. Hvis eksempelvis hvedeimporten overstiger niveauet for 2022 og 2023, kan EU også trække i bremsen og genindføre toldafgifter.     

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig” her. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op her. 

Vidste du, at du allerede nu kan stemme? Hvis du er dansk statsborger eller EU-statsborger med bopæl i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet op til EU-valget, kan du allerede nu afgive din stemme. Læs mere om, hvordan du kan brevstemme her.
 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Til sommerens Europa-Parlamentsvalg skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Europa-Parlamentet i Danmark tilbyder nu et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg efter valget i juni og møde de nyvalgte MEP’ere. Det er et tilbud til de journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til de store geopolitiske spørgsmål.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 22/03/2024 kl. 10:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11